Sydvestbus er klar til at køre os til Langeland
Formiddagskaffe på Kildebjerg rasteplads


Dagens første besøg: Valdemar Slot
Slottet ligger flot ved den kunstige sø med havet i baggrunden


Rundvisning på slottet – her køkkenet
Fra stuerne


Et lidt særegent jagttrofæ
Flere kongelige malerier


Fra biblioteket
Dejlig frokost i slottets restaurant


Næste stop: Langelandsfortet
Vi startede besøget med en god introduktion


Gammel flyvemaskine
Gammel kampvogn. Typen var med i 2. verdenskrig.


Sidste danske aktive u-båd.
Gammel dansk minestryger


En stump af Berlin-muren blev givet til museet.
Sidste stop: Bregninge kirke


Flot udsigt fra kirketårnet
Halvdelen af holdet nyder kaffen. Resten er i kirke


Eftermiddagskaffen med hjemmebag nydes.
Besøg inde i Bregninge kirke.


Gammel runesten i kirken
Valdemar slottets ejere var en del af Bregninge kirke


Tåsinge og Langeland

Haderslev Arkiv- og Museumsforenings sensommertur lørdag den 3. september 2016

I foråret 2016 afholdt foreningen fire foredrag om Danmark og Østersøen. Derfor går årets sensommertur til Tåsinge og Langeland.

Der er afgang fra Haderslev Museum, Dalgade kl. 8.00, og vi skal køre i en behagelig turbus med passende ophold. På vejen mod Tåsinge og Langeland vil bestyrelsen servere kaffe / te, smurte rundstykker og en ”skarp”.

På Tåsinge kører vi igennem Vindeby og det idylliske Troense til Valdemars Slot, der er en attraktion i særklasse. Den nuværende hovedbygning, der er opført 1635-43, danner sammen med avlsbygningerne og tepavillonen for enden af spejldammen ét af de flotteste barokscenerier i Danmark. Siden 1678 har Valdemars Slot tilhørt slægten Juel/Juel-Brockdorff. Vi får en guidet rundvisning i slottet med fokus på, at vi hører om admiral Niels Juel, som sejrede over den svenske flåde i Køge Bugt og opnåede international anseelse. Takket være prisepenge kunne han erhverve det meste af Tåsinge med Valdemars Slot, samt bygge et palæ på Kgs. Nytorv, det senere Thotts Palæ, den nuværende franske ambassade.

Efter rundvisningen er der tid til at se lidt af slottets have eller nogle af de andre museumsafdelinger, der er på slottet, inden vi skal have frokost. Frokosten har vi bestilt i Valdemars Slot Restaurant & Café. Der er bestilt en lækker buffet til os alle, og der er inkluderet en øl eller vand i serveringen.

Efter frokosten kører vi til Koldkrigsmuseum Langelandsfort på den sydlige del af Langeland. Langelandsfortet blev bygget i årene 1952-53 som en del af det danske søforsvar og har siden 1997 fungeret som museum. I dag kan man gå på opdagelse i bunkeranlæggene, komme tæt på fortets fire kanoner, indsnuse den særlige duft ombord på den danske minestryger Askø og kigge ind i cockpittet på et af de legendariske sovjetproducerede MIG-23-fly og i den opstillede u-båd – Springeren. Vi får en god introduktion til fortet og dets historie, inden vi bliver sluppet løs til en rundgang på egen hånd. Der er meget at se, og museet er spredt over et stort areal. så vi kan derfor ikke forvente at kunne nå at se det hele på den tid, vi har til rådighed.

På hjemturen stopper vi ved Bregninge kirke, hvorfra der er den herligste udsigt over sund og bælt. Her indtager vi også eftermiddagskaffen og den medbragte kage.
Vi forventer at være tilbage i Haderslev igen ca. kl. 18.30.

Praktiske oplysninger:
Turens pris er 550 kr. pr. person. Prisen inkluderer transport, entreer, frokost inkl. en øl/vand, formiddagskaffe/te med smurte rundstykker, eftermiddagskaffe/te med kage og småkager. Der kan købes øl, vand og en ”gewesen” undervejs i bussen.

Tilmelding til formanden Hans Aage From på mail: hamfpost@gmail.com eller tlf. 7452 9153 senest 1. august 2016.

Først-til-mølle princippet gælder.
Hele beløbet bedes indbetalt senest den 3. august, og kontonummer oplyses ved tilmeldingen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen