Fire foredrag om politiske, kulturelle og økonomiske aspekter af Genforeningen 1920.

Foredragene finder sted på Bispen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev.

Entre: Gratis for medlemmer; 50,00 kr for ikke-medlemmer.

—–

Onsdag den 15. januar kl 19.30:

Familiens valg –

Tre familier i Haderslev 1920

ved arkivchef Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv, Haderslev:

I dette foredrag vil Bent Vedsted Rønne fortælle om Genforeningen set fra Haderslev gennem tre familier, der stemte ved afstemningen den 10. februar. De tre familier er fra forskellige dele af samfundet, men de havde alle en mening om Haderslev skulle være dansk eller tysk.

De tre familiers liv i 1920’ernes Haderslev giver et unikt indblik i, hvad familierne tænkte om afstemningen, hvorfor de stemte enten dansk eller tysk, og om de mente, at der var tale om en Genforening.

—–

Onsdag den 29. januar kl 19.30:

Det slesvigske spørgsmål på Fredskonferencen 

og i Versaillesfreden.

ved historiker, cand.phil. Henrik Becker-Christensen, Institut for historie, SDU:

På fredskonferencen i 1919 i Paris trak de allierede sejrsmagter en række af Europas grænser direkte. I andre tilfælde skete det på grundlag af folkeafstemninger. Det gjaldt også fastlæggelsen af den nye dansk-tyske grænse efter anmodning af den danske regering. Men i den afgørende fase var det officielle Danmark lige ved at blive overhalet af andre kræfter, der resolut ilede til Paris med krav om en sydligere grænse, end regeringen ønskede. Som udgangspunkt var det et spørgsmål om afgørelsen skulle baseres på den historiske ret eller den nationale selvbestemmelsesret. Der bliver i foredraget gjort rede herfor og den beslutning, som fredskonferencen traf efter de indledende sværdslag.

——

Onsdag den 19. februar kl 19.30:

Glæder og dramaer ved den kirkelige Genforening 1920.

ved professor, emeritus Martin Schwarz Lausten, afdeling for kirkehistorie, KU:

Blandt de mange politiske og kulturelle problemer, som skulle løses ved Sønderjyllands indlemmelse i kongeriget, var de kirkelige bemærkelsesværdige. Kunne de tyskuddannede præster bare fortsætte som danske folkekirkepræster? Det klarede man på en direkte og dramatisk måde ved afstemninger. Dertil kom, at kirkestyre, gudstjeneste, salmesang og andet skulle tilpasses. Foredragsholderens morfar var præst i landsdelen før og efter 1920. Han gjorde denne ”rejse” med, og hans skæbne inddrages i foredraget.

——

Onsdag den 26. februar kl. 19.30:

Fra tysk til dansk landbrug –

vanskeligheder og muligheder for Sønderjyllands hovederhverv i genforeningstiden.

ved forskningsleder, adj.professor Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet,Aabenraa.

Ved Genforeningen med Danmark i 1920 stod sønderjysk landbrug over for tre store problemer. For det første skulle landbruget genopbygges efter Første Verdenskrigs udpining af markerne og reduktionen af besætninger og mælkeydelser. For det andet fik den langtrukne overgang fra mark til kroner betydning for landbrugets finansieringsforhold. For det tredje skulle de sønderjyske landmænd omstille sig fra at afsætte deres produkter til et beskyttet tysk hjemmemarked til at klare sig i konkurrencen på et frit verdensmarked. Det krævede, at mange strukturproblemer blev overvundet.