Fire foredrag om
Det sønderjyske skolevæsen i grænselandets perspektiv.
Foredragene finder sted på Månen, Bispen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev
og
Museum Sønderjylland, Dalgade 7, 6100 Haderslev.
Entre: Medlemmer – gratis; ikke-medlemmer – 50,00 kr.
Vi ved i skrivende stund ikke, om der vil være restriktioner pga. covid-19 i oktober/november. Undersøg derfor venligst før foredragene, om der er restriktioner. Medlemmer på foreningens mailingliste får direkte besked.
Torsdag den 8. oktober kl. 19.30 på Månen:
Den sønderjyske skoleordning og det dobbeltsprogede dansk-tyske skolevæsen i Sønderjylland efter Genforeningen
ved dr. phil. Erik Nørr, tidligere arkivar og seniorforsker Landsarkivet i København og Rigsarkivet.
I 1920 fik Sønderjylland en særlig skoleordning, som på en række punkter var på forkant med skoleforholdene i Danmark med valgte skolekommissioner og ansættelse af amtsskolekonsulenter. Ordningen tilgodeså også det tyske mindretal. Efter afstemning kunne der oprettes tysksprogede afdelinger i de kommunale skoler. Foredraget handler om disse afstemninger og om undervisningen, lærerne, skolebygningerne og tilsynet i de tosprogede skoler. Foregik alt i fordragelighed, eller var forholdene præget af nationale og personlige konflikter? Hvilken betydning fik nazismens fremkomst i 1930’erne for det dansk-tyske skolevæsen og for dets afvikling? Foredraget kommer også ind på det hemmelige statslige bidrag til støtte af det danske skolevæsen i 1930’erne, hvoraf de sidste penge først blev brugt i 1970.
——
Torsdag den 22. oktober kl 19.30 på Månen:
Foredrag om Louise Tauber, som drev den sidste danske skole i Sønderjylland efter 1864.
ved slægtsforsker Lise Tauber, som har forsket i sin tipopldefars søsters, Louise Taubers, liv og virke.
Louise Tauber var en meget aktiv kvinde, der aldrig gav op. En positiv og meget talende dame, der havde gennemslagskraft og stor omsorg for sine medmennesker. Louise voksede op i en tid, med store omvæltninger i samfundet. Synet på mennesker og deres rettigheder var i forandring, især for kvinder. Hun tog eksamen som lærerinde og skolebestyrerinde blandt de første.
I 1863 oprettede Louise en dansk pigeskole i Haderslev. Efter krigen i 1864, hvor Haderslev blev tysk, blev Louise og fortsatte sin danske skole. Hun måtte kæmpe hårdt for at holde skolen åben trods pres fra de tyske myndigheder. Da skolen måtte lukke i 1888 fortsatte Louise kampen for at give kvinder en bedre uddannelse i København.
—–
Onsdag den 4. november kl 19.30 på Museet:
Haderslev Katedralskole mellem dansk og tysk.
ved bibliotekar Helge Wiingaard, Haderslev Katedralskole.
Hele tre gange mellem 1850 og 1920 skiftede den nuværende Haderslev Katedralskole fædreland: Først fra slesvigsk latinskole, så til dansk, senere prøjsisk, lærd skole, så – fra 1920 – til dansk gymnasium. Som Sønderjyllands ældste skole af sin art udgør skolens historie i virkeligheden en slags spejlbillede af den omskiftelige sønderjyske historie gennem mere end 450 år. I foredraget ”Haderslev Katedralskole mellem tysk og dansk” trækkes nogle lange linjer, der ikke mindst kaster lys over skolens nationale betydning i årene før, under og efter Genforeningen i 1920.
—–
Onsdag den 18. november kl 19.30 på Museet:
Det tyske skolevæsen i Sønderjylland.
ved museumsleder Hauke Grella, Deutsches Museum, Sønderborg.
Et fungerende skolevæsen er altafgørende for at ethvert mindretal kan overleve. Skolerne sørger for, udover familierne, at sprog, kultur og sikke bliver vedligeholdt og videreudviklet. Derudover er skolebygningerne et mødested, ikke kun for børnene, men også for hele mindretallet. Efter folkeafstemningen i 1920 var en af målsætning med de tyske skoler i Nordslesvig, at knytte så mange som muligt til det tyske sprog og kultur. Dermed skulle det tyske mindretal styrkes og øge muligheden for, at Nordslesvig i fremtiden vil blive en del af Tyskland igen. Målsætningen bibeholdes også efter nazisterne overtog i det tyske mindretal. Derudover blev de tyske skole benyttede til, at fremme den nazistiske ideologi. Hele det tyske mindretals tilslutning til nazismen førte i 1945 til, at de tyske kommunale afdelinger og de tyske privatskoler måtte lukkes. I den klare bevidsthed om hvor vigtigt et fungerende skolevæsen var for det tyske mindretal blev de første tyske skoler allerede åbnet i efteråret 1946.