Temadag med tre foredrag om 

Danmarks befrielse for 75 år siden.

En lærke letted og tusind fulgte.

Lørdag den 2. maj 2020 fra kl. 9.00 til kl. 14.00.

Månen, Bispen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev.

Arrangører:

Haderslev Arkiv- og Museumsforening

i samarbejde med  Historie Haderslev, Museum Sønderjylland og Folkeuniversitet.

Program:

Kl. 9.00: Velkomst. Foredrag ved arkivar, ph.d Leif Hansen Nielsen, Rigsarkivet, Aabenraa:

Befrielsen i Sønderjylland. (se mere nedenfor)

Kl.10.00: Kaffepause.

Kl.10.20: Foredrag ved  lektor, ph.d. Niels Wium Olesen,  Aarhus Universitet:

Befrielsen 1945. (se mere nedenfor)

Kl.12.00: Middagspause med sandwich og øl/vand, og en kaffe eller te.

Kl. 12.45: Foredrag ved museumschef, dr.phil Henrik Skov Kristensen, Frøslevlejrens Museum:

Fårhuslejren, det tyske mindretal og retsopgøret. (se mere nedenfor)

Kl.14.00: Slut.

Pris incl. sandwich og øl/vand samt pausekaffe: medlemmer 150,00 kr, ikke-medlemmer 250 kr.

Tilmelding til hamfpost@gmail.com eller 2396 9153. Betalingsmåde oplyses ved tilmelding. Når betaling har fundet sted, tilsendes billet.

Tilmelding inden den 27. april. Først til mølle.


Leif Hansen Nielsen: Befrielsen i Sønderjylland

”Der herskede i de sidste uger før kapitulationen en uheldsvanger stemning i byen. Krigshandlingerne nærmede sig med stærke skridt vor sydgrænse. (…). Engelske flyvere bombarderede landevejenes trafik, og man vidste ikke, hvad øjeblik bombardementet af havnen ville sætte ind. Men så skete underet. Krigen standsede lige uden for vor dør.” Således beskrev borgmester Hans Nielsen fra Sønderborg situationen og stemningen i tiden op til kapitulationen, men hans beskrivelse er meget dækkende for stemningen i hele Sønderjylland.

I dette foredrag vil arkivar, ph.d. Leif Hansen Nielsen med eksempler fra egnen omkring Haderslev gøre nærmere rede for, hvorledes menigmand oplevede tiden umiddelbart før og efter befrielsen: Hvordan mærkede man, at fronten rykkede nærmere, hvordan blev dagligdagen påvirket af de mange tyske beslaglæggelser og af det store antal tyske civile flygtninge, hvordan blev de hvide busser modtaget og hvordan forløb befrielsen i øvrigt.

Niels Wium Olesen: Befrielsen 1945

Den 5. maj 1945 kapitulerede det nazistiske Tyskland, efter at Danmark havde været underlagt en ydmygende besættelse siden 1940. Forud for befrielsen var gået måneder, hvor det danske samfund var under fremadskridende nedslidning, tenderende mod opløsning. Landet var uden regering, politiet var siden september 1944 opløst og kriminaliteten derfor stigende. Råvareforsyningerne fra det udbombede Tyskland var næsten stoppet med stigende varemangel og arbejdsløshed til følge. Hertil kom, at flere større byer var præget af borgerkrigslignende kampe mellem modstandsfolk og dansk-nazistiske korps som Schalburg-korpset og HIPO.

De etablerede politiske partier havde i foråret 1945 forhandlet og til sidst indgået et kompromis med modstandsbevægelsen om dannelsen af en overgangsregering bestående lige dele politikere og modstandsfolk. Spørgsmålet var, om der var lagt en radikal politisk fornyelse eller om Danmark skulle vende til mere normale tilstande med en gendannelse af det politiske system og de politiske magtforhold før krigen. De kræfter i blandt andet dele af modstandsbevægelsen, som havde håbet på store forandringer, blev skuffede, da det etablerede politiske system udmanøvrerede fornyelseskræfterne.

Samtidig med genetableringen af det politiske system var det danske samfund præget af en kamp om fortolkningen af besættelsestiden. Medierne og de politiske partier vandt også denne kamp med en fortolkning, der hævdede, at størstedelen af det danske samfund – på nær de åbenlyse forrædere – havde del i og ære af modstandskampen.

Foredraget vil fortælle om de sidste halvandet års besættelse og den bevægede befrielsessommer 1945 og trække linjerne op til vore dages diskussioner om besættelsestiden.

 Henrik Skov Kristensen: Fårhuslejren, det tyske mindretal og retsopgøret

På grund af solidariseringen med den tyske besættelsesmagt blev det tyske mindretal i Sønderjylland ramt hårdt under det danske retsopgør efter Anden Verdenskrig. Omkring 3.500 fra mindretallet sad mellem maj 1945 og efteråret 1949 i kortere eller længere tid bag Fårhuslejrens pigtråd. For de indespærrede og deres pårørende, ja, for hele mindretallet, har Fårhuslejren derfor helt op til vore dage været selve symbolet på, hvad mindretallet har betragtet som et uretfærdigt opgør. I sit foredrag vil Henrik Skov Kristensen på baggrund af sine to bøger ’Straffelejren’ (2011) og ’Gerningsmænd eller ofre’ (2019) beskrive forholdene i Fårhuslejren, og hvordan mindretallet har forholdt sig til Fårhuslejren og sin nazistiske fortid i efterkrigstiden.