Erindringsartikler i Haderslev Samfundets Årsskrift 1934 – 1992


Erindringsartikler i 

Haderslev-Samfundets

Årsskrift

1934 – 1992

Kommenteret oversigt

  • efter forfatternavn
  • efter udgivelsesår

Hanne Lausten 

Oktober 2021

Forord

I min nye og opdaterede udgave af den kommenterede litteraturliste Haderslev i romaner og erindringer indgår nu også erindringsartikler fra alle årgange af Haderslev-Samfundets Årsskrift og fra hidtil udgivne årgange af Langs Fjord og Dam.

I den forbindelse har jeg lavet denne særskilte fortegnelse over erindringsartikler bragt i Haderslev-Samfundets Årsskrift fra det første udgivelsesår 1934 til og med sidste udgivelsesår 1992.

Artiklerne er dels opstillet alfabetisk efter forfatternavn og dels kronologisk efter udgivelsesår.

Hanne Lausten

Oktober 2021

Indhold

Opstillet efter forfatternavn …………………………………. …………………………………………. 10

Amorsen, C.: Haderslevminder. Ved M. Favrholdt ..s 10

Bach, Niels Petersen: Elev på Haderslev Lærerseminarium 1887-90.

Ved A.B. Keck ..s 10

Baumann, Heinrich Johan: Minder fra Haderslev 1853 – 1858.

Ved Olav Christensen .s 10

Bendix, Carl: Erindringer 1862-1915. Ved Lars N. Henningsen ..s 10

Callø, P.A.: Hvorfor jeg kom på Haderslev Latinskole

og hvorledes jeg kom derfra..s 10

Christensen, Olav: Erindringer fra barndom og ungdom .s .11

Collin, Ionas: Haderslev og haderslevere for 40 år siden ..s 11

Diemer, Arne: Erindringer fra min barndom ..s .11

Faber, Ellen J.: Erindringer om Harmonien og gamle dage i Haderslev .s .11

Glahn, Torben: Fra amtmand William Walcker Stockfleths embedstid i

Haderslev.s .12

Glahn, Torben: Uddrag af justitsrådinde Judithe Salicaths erindringer fra

Sønderjylland. Indledning ved landsretssagfører V. Friderichsen ..s 12

Hansen, August: Oplevelser og indtryk under min skolevirksomhed

i Haderslev. Ved Henrik Fangel s .12

Hansen, Helga: Minder fra Bohnfeldts Pensionat i Haderslev 1914-1920 s .12

Henningsen, Aage Chr.: Skoleminder og andre minde

r fra 1. verdenskrig til foråret 1920 .s 12

Henriksen, Dagmar: Søster Dagmar fortæller ..s 13

Hundrede års skoleminder..s 13

Hübbe, Christian: Erindringer I. Ved Olav Christensen . s 13

Hübbe, Christian: Erindringer II. Ved Olav Christensen ..s 13

Hübbe, Christian: Erindringer III. Ved Olav Christensen …s 13

Iversen, Axel: Erindringer fra min drengetid i Haderslev 1917-1926 s 13

Jensen, Johannes: Elleve år i Haderslev..s 14

Jepsen, Ulrich Anton: Minder fra 1830’erne. Ved Olav Christensen ..s 14

Kalsbøll, Axel: 90 år. I Haderslev i de bevægede dage .s 14

Kjær, Peter: På Gammelting den 9. april 1940 .s 14

Langkilde, Nina: Seminarieelev i Haderslev 1938-40 s 15

Lauritsen, V.S.: Erindringer. Uddrag ved Olav Christensen s 15

Lembcke, Edvard: Erindringer af mit liv optegnede for mine børn. Ved Johannes

Chr. Nielsen .s 15

Lembcke, Edvard: Erindringer af mit liv optegnede for mine børn.Ved Johannes

Chr. Nielsen ..s.15

Marcussen, A. J.: Minder fra Haderslev 1863-64. Ved Olav Christensen ..s 15

Martinusen, Kaj: Min deltagelse i modstandsbevægelsen i Haderslev 1943-45. En

beretning af Kaj Martinusen 40 år efter .s 16

Meyer-Heiselberg, Richard: Haderslev-lægen Peter Meyer .s 16

Mortensen, Karl: Da skolen begyndte …s 16

Nielsen, Betty: Skoleforhold i grænselandet ..s 16

Norn, Mogens S.: Fra vor skoletid på Haderslev Katedralskole 1936-43 ..s 16

Norn, Mogens S.: Første mellem i Haderslev Katedralskole –

fra min dagbog for 50 år siden .s 17

Norn, Mogens S.: Vores 40-års studenterjubilæum.s 17

Nørgaard, Lars Peter: På det tyske gymnasium i Haderslev. Ved Lars N.

Henningsen ..s 17

Ottosen, M: Småerindringer fra de første år .s 17

Outzen, Nicolai: Kortfattet meddelelse om min virksomhed som købmand og

borger til dato, først i Haderslev og senere her i Kolding .s 17

Petersen, Carsten: Da vi gamle gik i skole .s 17

Petersen, Aage Thade: Spredte indtryk fra min tyske skoletid i Haderslev . s 18

Reincke, H: Et lille tilbageblik .s 18

Reinmann, Willi: Uddrag af skatteinspektør W. Reinmanns dagbøger

1. del 192328. Ved Olav Christensen og Henrik Fangel .s 18

Reinmann, Willi: Uddrag af skatteinspektør W. Reinmanns dagbøger.

2. del 192932. Ved Olav Christensen og Henrik Fangel s 18

Reinmann, Willi: Uddrag af skatteinspektør W. Reinmanns dagbøger.

3. del 1933-35. Ved Henrik Fangel s 18

Roos, Carl: Et maleri af Haderslev og dets mester Anton Edvard Kieldrup .s 19

Roos, Carl: Haderslevminder ..s 19

Rosenlund, Erik: Fra brakvand til Kinabugten. Erindringsbilleder fra

Slotsgrunden og havnen i 1920’erne og 1930’erne ..s 19

Rudbeck, Frederik: Minder fra Haderslev i 1880’erne. Ved Henrik Fangel .s 19

Rühl, Rolf: Haderslev 1922-30 – mellem dansk og tysk .s 19

Sabroe, Axel: Hvorfor jeg stiftede Modersmaalet..s 20

Schlüter, Poul: Hertugbyen er smukkere end nogensinde. Gensyn med min

barndomsby s 20

Schmidt, Johs. A.: Minder fra Haderslev 1920-23 ..s 20

Schrøder, J. A.: Minder fra Haderslev Creditbank .s 20

Skadhauge, Maren: I 25-aaret for Genforeningen .s 20

Svensson, Kamma: Dengang skete der noget i den lille by .s 20

Tauber, Erich: Brudstykker af en markedsrejse til Hadersleben i april 1821 .s 21

Thomsen, Andreas: En ”latinskoledreng” ser tilbage. Minder fra min skoletid på

Haderslev Latinskole fra 1902-1909 s 21

Tramsen, Andreas Eefsen: Haderslev-minder og uddrag af Flensborg-breve.

Ved Olav Christensen ..s 21

Uldal, Olaf Lassen: Pedel på Haderslev Katedralskole 1949-80 .s 21

Uldal, Olaf Lassen: På Gammelting den 9. april 1940 .s 22

Wassner, Eduard: Købmand Eduard Wassners dagbog fra Haderslev 1854-59.

Ved A.B. Keck s 22

Wassner, Julius: Erindringer. Ved Olav Christensen s 22

Zimmermann, Ferdinand: Fra genforeningstiden. Ved Henrik Fangel . s 22

Opstillet efter udgivelsesår .s 23

1934 s 23

Lembcke, Edvard: Erindringer af mit liv optegnede for mine børn. Ved Johannes

Chr. Nielsen ..s 23

Mortensen, Karl: Da skolen begyndte ..s 23

1935 s 23

Callø, P.A.: Hvorfor jeg kom på Haderslev Latinskole og hvorledes jeg

kom derfra.s 23

Lembcke, Edvard: Erindringer af mit liv optegnede for mine børn.

Ved Johannes Chr. Nielsen ..s 23

Reincke, H: Et lille tilbageblik ..s 23

1936 .s 24

Ottosen, M: Småerindringer fra de første år s 24

  1. .s 24

Collin, Ionas: Haderslev og haderslevere for 40 år siden s 24

  1. s 24

Amorsen, C.: Haderslevminder. Ved M. Favrholdt .s 244

  1. .s 24

Petersen, Carsten: Da vi gamle gik i skole .s 24

  1. .s 24

Tauber, Erich: Brudstykker af en markedsrejse til Hadersleben i april 1821 .s 24

  1. .s 25

Roos, Carl: Et maleri af Haderslev og dets mester Anton Edvard Kieldrup.. 25

  1. s 25

Glahn, Torben: Fra amtmand William Walcker Stockfleth

embedstid i Haderslev.s 25

1945 s 25

Glahn, Torben: Uddrag af justitsrådinde Judithe Salicaths erindringer fra

Sønderjylland. Indledning ved landsretssagfører V. Friderichsen s 25

Skadhauge, Maren: I 25-aaret for Genforeningen ..s 25

1952 s 26

Petersen, Aage Thade: Spredte indtryk fra min tyske skoletid i Haderslev .s 26

Svensson, Kamma: Dengang skete der noget i den lille by ..s 26

  1. s 26

Hübbe, Christian: Erindringer I. Ved Olav Christensen ..s 26

  1. s 26

Hübbe, Christian: Erindringer II. Ved Olav Christensen s 26

1955 .s 27

Hübbe, Christian: Erindringer III. Ved Olav Christensen .s 27

Roos, Carl: Haderslevminder s 27

1957 s.27

Jepsen, Ulrich Anton: Minder fra 1830’erne. Ved Olav Christensen .s 27

1960 s 27

Marcussen, A. J.: Minder fra Haderslev 1863-64.

Ved Olav Christensen .s 27

1961-62 .s 27

Tramsen, Andreas Eefsen: Haderslev-minder og uddrag af Flensborg-breve. Ved

Olav Christensen .s 27

1963 .s 28

Thomsen, Andreas: En ”latinskoledreng” ser tilbage. Minder fra min skoletid på

Haderslev Latinskole fra 1902-1909 .s 28

1964 s 28

Wassner, Julius: Erindringer. Ved Olav Christensen .s 28

1965-66 s 28

Baumann, Heinrich Johan: Minder fra Haderslev 1853 – 1858. Ved Olav

Christensen s 28

Hundrede års skolemind .s 28

Nielsen, Betty: Skoleforhold i grænselandet s 28

1967-68 2 29

Henningsen, Aage Chr.: Skoleminder og andre minder fra 1. verdenskrig til foråret

1920 .s 29

1969-72 ..s 29

Nielsen, Betty: Skoleforhold i grænselandet .s 29

1973-74 .s 29

Faber, Ellen J.: Erindringer om Harmonien og gamle dage i Haderslev .s 29

1975-77 .s 30

Lauritsen, V.S.: Erindringer. Uddrag ved Olav Christensen .s 30

1978-79 s 30

Nørgaard, Lars Peter: På det tyske gymnasium i Haderslev. Ved Lars N.

Henningsen .s 30

1980 s 30

Zimmermann, Ferdinand: Fra genforeningstiden.

Ved Henrik Fangel s 30

Schlüter, Poul: Hertugbyen er smukkere end nogensinde. Gensyn med min

barndomsby .s 31

1981s 31

Jensen, Johannes: Elleve år i Haderslevs 31

Reinmann, Willi: Uddrag af skatteinspektør W. Reinmanns dagbøger.

1. del 1923-28. Ved Olav Christensen og Henrik Fangel .s 31

1982 s 31

Kalsbøll, Axel: 90 år. I Haderslev i de bevægede dage .s 31

Norn, Mogens S.: Fra vor skoletid på Haderslev Katedralskole 1936-43 s 32

Outzen, Nicolai: Kortfattet meddelelse om min virksomhed som købmand

og borger til dato, først i Haderslev og senere her i Kolding s 32

Reinmann, Willi: Uddrag af skatteinspektør W. Reinmanns dagbøger.

2. del 192932. Ved Olav Christensen og Henrik Fangel s 32

Sabroe, Axel: Hvorfor jeg stiftede Modersmaalet..s 32

1983 s 32

Hansen, Helga: Minder fra Bohnfeldts Pensionat i Haderslev 1914-1920 s 32

Norn, Mogens S.: Vores 40-års studenterjubilæum s 33

Uldal, Olaf Lassen: Pedel på Haderslev Katedralskole 1949-80 s 33

Wassner, Eduard: Købmand Eduard Wassners dagbog fra Haderslev

1854-59. Ved A.B. Keck s 33

1984 s 33

Bach, Niels Petersen: Elev på Haderslev Lærerseminarium 1887-90.

Ved A.B. Keck..s 33

Meyer-Heiselberg, Richard: Haderslev-lægen Peter Meyer s 33

Reinmann, Willi: Uddrag af skatteinspektør W. Reinmanns dagbøger.

3. del 1933-35. Ved Henrik Fangel .s 33

Uldal, Olaf Lassen: På Gammelting den 9. april 1940 s 34

1985 s 34

Kjær, Peter: På Gammelting den 9. april 1940 s 34

Martinusen, Kaj: Min deltagelse i modstandsbevægelsen i

Haderslev 1943-45. Enberetning af Kaj Martinusen 40 år efter s 34

Rosenlund, Erik: Fra brakvand til Kinabugten. Erindringsbilleder

fra Slotsgrunden og havnen i 1920’erne og 1930’erne s 34

Schrøder, J. A.: Minder fra Haderslev Creditbank .s 35

1986 s 35

Christensen, Olav: Erindringer fra barndom og ungdom .s 35

Norn, Mogens S.: Første mellem i Haderslev Katedralskole –

fra min dagbog for 50 år siden …s 35

1987 s 35

Iversen, Axel: Erindringer fra min drengetid i Haderslev 1917-1926 s 35

Schmidt, Johs. A.: Minder fra Haderslev 1920-23 ..s 36

1988 s 36

Langkilde, Nina: Seminarieelev i Haderslev 1938-40.s 36

1989 s 36

Henriksen, Dagmar: Søster Dagmar fortæller s 36

1990 s 36

Hansen, August: Oplevelser og indtryk under min skolevirksomhed i Haderslev.

Ved Henrik Fangel s 36

Rühl, Rolf: Haderslev 1922-30 – mellem dansk og tysks 36

1991 s 37

Diemer, Arne: Erindringer fra min barndom .s 37

Rudbeck, Frederik: Minder fra Haderslev i 1880’erne. Ved Henrik Fangel .s 37

1992 s 37

Bendix, Carl: Erindringer 1862-1915. Ved Lars N. Henningsen s 37

Opstillet efter forfatternavn

Amorsen, C.: Haderslevminder. Ved M. Favrholdt

I: Haderslev-Samfundets årsskrift 1939, s. 38-42, illustreret

C. Amorsen, søn af konsul og bankdirektør for Haderslev Bank S. Th. Amorsen (1831-1916) giver her nogle glimt fra de tidlige barndomsår i 1860’erne. Første minde er Frederik den 7.s besøg i 1863. Dernæst berettes om hvordan børn kort efter 1864 delte sig efter sindelag og ikke længere kunne lege sammen. Han bliver elev på den danske realskole ledet af pastor Johansen. C. Amorsen bliver senere lektor i Ribe, hvor Magnus Favrholdt bliver elev hos ham.  

Bach, Niels Petersen: Elev på Haderslev Lærerseminarium 1887-90. Ved A.B. Keck

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1984, s. 55-76, illustreret

Niels Petersen Bach (1868-1959) tog som dansksindet sønderjyde en tysk læreruddannelse på seminariet i Haderslev. Han indleder med at give en karakteristik af de syv lærere, der var tilknyttet seminariet med seminariedirektør Adolf Castens i spidsen. Vi får også et indblik i livet uden for murene med drikkegilder og sammenkomster med kortspil, tobaksrygning og overfladisk snak – aldrig drøftedes nationalitetskampen. Bach deltager i et møde på seminariet, hvor sprogforordningen 1888 bliver bekendtgjort. Han beskriver hvilket chok, det var for ham, at al undervisning nu – med undtagelse af fire religionstimer – skulle foregå på tysk.

Baumann, Heinrich Johan: Minder fra Haderslev 1853 – 1858. Ved Olav

Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1965-66, s. 13-40, illustreret

Forfatteren (født 1839) blev optaget på Haderslev Lærde Skole i 1853 og forlod skolen som student i 1858. Baumann var som mange af skolens elever ikke fra Haderslev, men boede privat først hos konrektor Manicus og til sidst hos købmand Hans Petersen Frey Sønderbro 8. Han fortæller om en fornøjelig og fri skolegang uden korporlige revselser og med et meget ungt lærerkollegium. For ham var Edvard Lembckes timer i græsk og latin en ren fest. Baumann oplever flytningen til den nye skole i Gåskærgade, hvor klasseværelserne kun var halvt fyldt op, da elevtallet i de enkelte klasser sjældent oversteg et dusin. Uden for skoletiden var der talrige sociale sammenkomster bl.a. adskillige besøg hos familien Boisen i Vilstrup præstegård og hos pastor Marckmann i Hoptrup.

Bendix, Carl: Erindringer 1862-1915. Ved Lars N. Henningsen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1992, s. 41-52, illustreret

Carl Bendix (1835-1921) slog sig ned som lysestøber i Haderslev 1862 og via hans dagbog får vi et interessant indblik i hans liv og virke i perioden fra 1862 til første verdenskrig. Han indrettede lysestøberi i svigerforældrenes ejendom Gåskærgade 2, men da brug af gas og petroleum vandt mere og mere indpas, blev det efterhånden en urentabel forretning. Han får da det slidsomme hverv som avisredaktør af først Haderslev Avis og siden af Haderslev Dagblad. Privat oplever ægteparret at miste tre af deres fire sønner, og da dagbogen slutter, er den eneste tilbageblevne søn indkaldt og ved fronten i Rusland. Glædelige begivenheder som parrets sølvbryllup og guldbryllup indgår også i beretningen, hvor Carl Bendix gør meget ud af at beskrive gaverne, de modtog.

Callø, P.A.: Hvorfor jeg kom på Haderslev Latinskole og hvorledes jeg kom derfra

I: Haderslev-Samfundets årsskrift 1935, s. 24-32, illustreret

Direktør for Sønderjyllands Kreditforening Poul Anker Callø (1882-1960) fortæller her om de begivenheder i 1902, der førte til hans og Kresten Refslund Thomsens bortvisning fra katedralskolen. De to havde på en udflugt med nogle af deres tyske kammerater nægtet at råbe hurra for Bismarck vor velgører. Callø betoner dog, at nationale modsætninger ikke spillede nogen rolle i hans første år på skolen.

Christensen, Olav: Erindringer fra barndom og ungdom

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1986, s. 21-42, illustreret

Tidligere socialinspektør Olav Christensen (1910-1986) beretter om livet som enebarn i en nøjsom arbejderfamilie fra 1910 til slut 30’erne. Hans fødehjem var Ryes Mølle, men familien flyttede en del gange, indtil den endte i Gåskærgade 15, hvor Olav også boede indtil sit giftermål i 1936. OC fortæller om oplevelser fra både tysk og dansk skolegang, hvor han især med glæde mindes sin dansklærer Johannes Reiff. Skolegangen afsluttes med realeksamen fra katedralskolen i 1927. Fra mellemskoletiden husker han især tre lærere med stor veneration nemlig klasselæreren frk. doktor (Hilda Petersen) og hans to historielærere Frederik Ascanius Knud Olrik. Erindringerne afsluttes med, at Olav Christensen bliver antaget som elev i folkeregistret ved Haderslev Kommune.

Collin, Ionas: Haderslev og haderslevere for 40 år siden

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1938, s. 7-24, illustreret

Portræt af Haderslev i 1890’erne med vægt på Selskabet Harmonien som danskhedens højborg. Collin giver en karakteristik af en lang række af datidens fremtrædende mænd så som P. Skau, Bukshave, Mussmann, Mariesminde, garvermester Blöcher og fysicus Madvig.

Artiklen slutter med omtale af overpræsident Ernst v. Köllers besøg i Haderslev den 9. januar 1899. Ionas Collin (1877-1938) var ultrakonservativ og en ivrig fortaler for Danmark til Dannevirke. 

Diemer, Arne: Erindringer fra min barndom

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1991, s. 67-72, illustreret

Arne Diemer (1910-2014) var søn af lektor på Haderslev Katedralskole Anders Diemer (18781946). Familien flyttede med en børneflok på otte fra Stockholm til Haderslev i 1920, hvor deres hjem blev Åbenråvej 49. Vi får et indtryk af husets indretning, den store have og omgivelserne omkring Åbenråvej. Arne Diemer starter i 4. klasse på katedralskolen og slutter med realeksamen i 1927. Han mindes lærerne og blandt dem frk. doktor Hilda Petersen og hendes demonstration af trådløs telegrafi. Arne Diemer døde 103 år gammel i 2014 efter et liv som havebrugskonsulent og frugtavler i Ore ved Stubbekøbing.

Faber, Ellen J.: Erindringer om Harmonien og gamle dage i Haderslev

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1973-74, s. 45-53, illustreret

Ellen Faber (1898-1985) havde sit barndomshjem i Apotekergade 13 lige over for domkirken, hvor hun som datter af bygmester Paul Christiansen voksede op i en søskendeflok på 11. Hun beretter om livet i den store familie og husets indretning med kæmpekøkken, spisekammer på størrelse med en stue og et utal af værelser heraf et til sønnerne og et til døtrene. Foruden pige- og konehjælp var der også ansat en tysk guvernante til at lære børnene tysk, så de var rustet til tysk skolegang. Gennem hele sin barndom gik Ellens vej daglig forbi Harmonien til Fräulein Matzens børnehave i Skolegade og senere til Auguste Viktorias höhere Töchterschule. Hun beretter om byens mange originaler som forfatterinden Thora Hartvig og fru Magaard i Haus Hindenburg på Ribe Landevej.

Glahn, Torben: Fra amtmand William Walcker Stockfleths embedstid i Haderslev

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1944, s. 17-26, illustreret

Heri s. 18-21: Nogle barndomserindringer fra Haderslev. Fortalt af fru Mathilde Stibolt, født Stockfleth 

William Stockfleth var amtmand i Haderslev fra 1850-64, og det er hans yngste datter Mathilde født 1852, der beretter om en barndom i amtsgården på Ribe Landevej. Højdepunktet for de to søstre er Frederik den Syvendes besøg i Haderslev i oktober 1863, hvor han og grevinde Danner overnatter på amtsgården. De får lov til at hilse på kongen, og som 91- årig husker hun stadig de ti retter, der blev serveret i den store sal. Februar 1864 er det slut med at være dansk embedsmand, og familien vender tilbage til København.

Glahn, Torben: Uddrag af justitsrådinde Judithe Salicaths erindringer

fra Sønderjylland. Indledning ved landsretssagfører V. Friderichsen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1945, s. 7-20, illustreret

Judithe Salicath (1837-1910) datter af sognepræst I Hoptrup Jørgen Marckmann. Gift 19 år gammel med advokat Carl Salicath fra Haderslev. Hun fortæller først om livet i præstegården i starten af 1850’erne, hvor mange prominente gæster var på besøg bl.a. Laurids Skau og Edvard Lembcke, som hun fortæller levende om. Efter giftermålet i 1846 bliver hun en del af borgerskabet i Haderslev, hvor hendes mand spillede en aktiv rolle som formand for den danske klub. Vi får også hendes beskrivelse af Frederik den syvendes besøg i Haderslev i 1863 med festen på Harmonien, hvor både danskere og tyskere deltog. Familien forlader Haderslev i 1872.

Hansen, August: Oplevelser og indtryk under min skolevirksomhed i

Haderslev. Ved Henrik Fangel

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1990, s. 25-50, illustreret

Indledningen ved Henrik Fangel giver et overblik over det kommunale skolevæsen i Haderslev ved genforeningen. August Hansen (1870-1951) blev i 1920 ansat som overlærer ved Hertug Hans Skolen, men fik tilligemed den opgave at stå i spidsen for omstillingen fra tysk til dansk skole. Vi kommer ind i maskinrummet og får et indtryk af, hvilken kæmpe opgave, det var at tilpasse skolevæsenet til dansk lovgivning og dansk tradition. August Hansen gik på pension i 1935, men blev boende i Haderslev til sin død i 1951.

Hansen, Helga: Minder fra Bohnfeldts Pensionat i Haderslev 1914-1920

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1983, s. 39-48, illustreret

Pensionatet lå i Slagtergade 5 og var blevet bygget i 1898 af Frederik Bohnfeldt – forfatterens bedstefar. Her boede Helga Hansen (f. i 1911) med sin mor og bror under Første Verdenskrig, mens faderen var indkaldt som tysk soldat. Det var en meget dansksindet familie, hvor Den blå sangbog og Højskolesangbogen altid lå fremme. Helga mindes Kindergarten i

Skolegade og Victoria Schule i Laurids Skausgade. Hun erindrer med glæde ferieophold i Danmark, som der blev givet tilladelse til for børn fra danske hjem. Artiklen slutter med omtale af Hanne Jenssen – særdeles aktiv i det nationale og sociale arbejde under fremmedherredømmet. Hanne Jenssen boede sammen med sin veninde Cecilie Lund i Villa Vesta, Sdr. Ottinggade 17, hvor Helga ofte var på besøg i det smukke vestslesvigske hjem.

Henningsen, Aage Chr.: Skoleminder og andre minder fra 1. verdenskrig til foråret 1920

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1967-68, s. 29-32

Forfatteren var på det sidste hold, der i 1920 fik en tysk realeksamen ”Einjährige” fra latinskolen. Han beretter om klassehuer, som alle elever bar. Hvert klassetrin havde sin hue, og det var utænkeligt at gå barhovedet på gaden. Aage Henningsen oplever lærerne som loyale over for dansksindede elever, og i frikvartererne blev der talt lige så meget dansk som tysk. Ved feriens start fik alle et månedskort til ”e Kleinbahn” Haderslev-Kjelstrup, som blev flittigt benyttet. Skolepenge blev betalt hvert kvartal, og i den anledning blev et klasseværelse brugt som kassererkontor.  

Henriksen, Dagmar: Søster Dagmar fortæller

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1989, s. 27-34, illustreret

Søster Dagmar (1911-2008) blev i 1939 ansat som Haderslevs første sundhedsplejerske og sluttede efter 40 sit arbejde i 1979.  Beretningen fokuserer især på de første år af hendes virke, hvor vi i glimt får et billede af levevilkår for især svagtstillede familier i 1940’ernes Haderslev. Gennem rørende beretninger fra søster Dagmars hjemmebesøg får man en klar fornemmelse af, hvor stor betydning hendes virke har haft for mangen en nybagt mor og hendes familie.

Hundrede års skoleminder

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1965-66, s. 41-71

Skoleminderne dækker perioden 1861 til 1963 og er forfattet af Fr. Gottfriedsen, Henrik Lund, Maren Skadhauge, Gustav Tolderlund-Hansen, Gunnar Hansen, R. Meyer-Heiselberg, Peter Seeberg, Egon Hansen, Anker Lassen, M. Kloch, Ina Steincke og Henrik Fangel.

Hübbe, Christian: Erindringer I. Ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1953, s. 25-44, illustreret

Bankdirektør Christian Hübbe (1868-1945) voksede op på Møllepladsen 1, hvor hans far var bagermester. I huset boede 16-17 mennesker, som ud over familie også talte personale i bageriet og i huset. Der fortælles om en travl hverdag, hvor børnene inddrages i arbejdet, så snart de er gamle nok. Skolegangen starter i Haderslev danske Realskole i Slagtergade, og varede indtil skolen blev lukket i 1881. Skoletiden sluttede på den tyske borgerskole, hvor der herskede hård disciplin i klasserne med 50-60 drenge. 

Hübbe, Christian: Erindringer II. Ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1954 s. 36-60, illustreret

I 2. del af Christian Hübbes erindringer berettes om tiden efter konfirmationen, hvor han starter som landvæsenselev på Hørregaard og siden på Olufskjær i Lunding. I 1886 bliver han mejerielev på det nye andelsmejeri Virkelyst i Aastrup. Senere uddanner han sig på Grüners Handelsakademi i København. Herefter følger ansættelser på kontorer både i Haderslev og Tyskland. I 1901 udnævnes han til direktør for Haderslev Bank.

Hübbe, Christian: Erindringer III. Ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1955 s. 25-42, illustreret

I 3. del af Christian Hübbes erindringer er fokus lagt på familielivet med hustru og en børneflok på fem samt hans virke som bankdirektør for Haderslev Bank. Hans virke som bankdirektør strækker sig fra 1901-1938, og han regnes for fremmedherredømmets betydeligste danske finansmand.

Iversen, Axel: Erindringer fra min drengetid i Haderslev 1917-1926

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1987, s. 25-46, illustreret

Axel Iversen (f. 1912) vokser op i Bispegade 8, hvor moderen har slået sig ned som damefrisør. Der gives et fantastisk billede af livet i Haderslev, der beskrives som en grå, lidt trist og forsømt by, en naturlig følge af den lange krigstid. Vi bliver taget med på indkøb hos byens førende købmand J.P. Ørum på hjørnet af Gåskærgade og Nørregade og kigger også indenfor i damehatteforretningen MODES i Storegade. Vi får en herlig beskrivelse af skøjteløb på dammen, hvor man om søndagen kan opleve levende musik fra et lille orkester stående ude på isen. Om sommeren ture med æ Kleinbahn til Victoriabad, hvor forfatteren er så heldig et par gange at sidde i amtsbanernes flotte salonvogn, som skulle føre driftsbestyrer Dehlholm med familie standsmæssigt til Kelstrup. Axel Iversen starter i Friedrichschule i 1919 og slutter med realeksamen fra katedralskolen 1919.

Jensen, Johannes: Elleve år i Haderslev

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1981, s. 15-40, illustreret

Fhv. overlærer Johannes Jensen (1909-2006) flytter i 1920 elleve år gammel med sin familie til Haderslev, hvor faderen var blevet ansat som stationsforstander for amtsbanerne. Han starter i 1. mellem på katedralskolen og beretter om første skoledag og oplevelser med lærere som Anker Jensen, lektor Ottesen, V. Lauritsen, frk. doktor m.fl. Hjemmet lå i Dalgade 2, hvor familien havde fået en af gadens fine funktionærboliger. Et stort afsnit vies til Johannes Jensens syv års oplevelser som gul spejder. Opholdet i Haderslev slutter med tre år (19281931) som elev på Haderslev Seminarium. Eftertanke er overskriften på sidste afsnit, og her sammenligner han sin egen privilegerede tilværelse med den jævnaldrende Peter J. Møller, hvis erindringer ”Haderslevdreng mellem dansk og tysk” (1978) har gjort et stort indtryk på Johannes Jensen.

Jepsen, Ulrich Anton: Minder fra 1830’erne. Ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1957, s. 5-39, illustreret

Ulrich Anton Jepsens erindringer fra Haderslev i tiden omkring 1830 til omkring 1840 med introduktion og kommentarer ved Olav Christensen. Ulrich Jepsens far var skræddermester og havde værksted og bolig i Slagtergade 54. Beretningen rummer barndomserindringer med et særligt afsnit om skolegang i Gammel Haderslev, hvor undervisningssproget var dansk i modsætning til Vor Frue sogn. Der berettes om det holstenske lansenerregiment som et oplivende moment i byen, og vi får en indgående beskrivelse af krammarkedets livlige handel og alskens underholdning. Ulrich Jepsen, der var født i 1823, forlod byen som udlært skrædder i 1841 og blev siden skræddermester i København. Han døde år 1900.

Kalsbøll, Axel: 90 år. I Haderslev i de bevægede dage

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1982, s. 89-92, illustreret

Axel Kalsbøll (f. 1892) virkede som lærer på katedralskolen i ikke mindre end 46 år fra 1921 til 1967. De bevægede dage er tiden mellem våbenstilstandsdagen i november 1918 og afstemningsdagen den 10. februar 1920. Han beskriver den euforiske stemning i byen og de mange forberedelser op til selve afstemningen. Dagen efter afstemningen står Kalsbøll for at arrangere et optog gennem byen med 10.000 deltagere. Optoget slutter på pladsen foran kasernen, hvor professor Paul Verrier holdt en tale oppe fra et vindue i kasernen. Artiklen er et uddrag fra avisen Dannevirke 10.2.70.

Kjær, Peter: På Gammelting den 9. april 1940

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1985, s. 33-36, illustreret

Peter Kjær (f. 1892) var fra sin lejlighed på Gammelting øjenvidne til begivenhederne ved kasernen tidligt om morgenen den 9. april 1940. Fra sit spionspejl ser han tyske tanks åbne ild mod kasernen, og inden da har han hørt fra en højttalervogn: ”Der er almindelig mobilisering. Alle civilpersoner skal straks forlade gaden.” Han når også at se sagfører Vogelgesang hænge et naziflag ud fra sit kontorvindue på 1.sal, men også at det hurtigt forsvinder igen.

Langkilde, Nina: Seminarieelev i Haderslev 1938-40

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1988, s. 39-52, illustreret

Nina Langkilde flyttede i 1938 til Haderslev for at gå på seminariet. Hun fortæller om sine indtryk fra Haderslev i tiden op til besættelsen den 9. april 1940. Det første halvandet år er hun fuldtidspensionist hos familien Svensson i Villa Bakkely Åstrupvej 41, derefter bor hun til leje hos en tysksindet familie på Marielystvej. Om morgen den 9. april oplever hun vejens tysk- og dansksindede beboeres forskelligartede reaktion på tyskernes ankomst til byen. 

Lauritsen, V.S.: Erindringer. Uddrag ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1975-77, s. 5-27, illustreret

Valdemar Sigfrigurd Lauritsen var inspektor på Haderslev Katedralskole fra 1920-1923, hvorefter han blev rektor i Herning og siden i Roskilde. Han beskriver de tre år i Haderslev som de sværeste, men også de rigeste i sit liv som lærer. Med jobbet fulgte forfremmelse til lektor og en embedsbolig på Åbenråvej 12. Man får et klart billede af, hvor stor en opgave, det var, at omdanne en prøjsisk skole med kadaverdisciplin til en mere humanistisk dansk skole. Helt uforberedt var Lauritsen på mødet med de mange elever, som havde mistet deres far i krigen.

Det berørte ham dybt at se den uudslukkelige sorg i elevernes øjne. Især én kollega – Anders Diemer knytter han et særligt venskab til, og han slutter disse erindringer med en lang karakteristik af den noget kontroversielle ven.

Lembcke, Edvard: Erindringer af mit liv optegnede for mine børn. Ved

Johannes Chr. Nielsen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1934, side 15-35, illustreret

Lembcke beretter her om de fjorten år 1850-1864, han virkede som konrektor ved Haderslev latinskole. Han var således med til oprettelsen af en dansk lærd skole i den gamle latinskolebygning i Smedegade, som han betegner som en gammel rønne. Han boede med sin familie i Jørgenslyst, et stateligt stråtækt hus med stor have og lysthus, hvor den kendte fædrelandssang ”Vort Modersmål er dejligt” blev til. Huset lå, hvor nu Aastrupvej 65A ligger. Han slutter af med en herlig beskrivelse af Frederik den syvende og grevinde Danners besøg i 1863, som afsluttes med stort bal på Harmonien, hvor såvel dansk- som tysksindede svang sig i dansen. I 1864 blev Lembcke sammen med hele lærerkollegiet udvist, og han flyttede med sin kone og tre små drenge til København.

Lembcke, Edvard: Erindringer af mit liv optegnede for mine børn.Ved Johannes Chr. Nielsen

I Haderslev-Samfundets Årsskrift 1935, side 35-47, illustreret

Artiklen rummer ikke mindre end femten karakteristikker af kolleger og andre fra Lembckes omgangskreds. Fyldige omtaler får rektor Thrige, Johannes Fibiger, Frede Boisen, Laurids Skau og Hans Krüger. Omtalerne er meget åbenhjertige, og Lembckes anti- og sympatier træder tydeligt frem.

Marcussen, A. J.: Minder fra Haderslev 1863-64. Ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1960, s. 13-40, illustreret

Fra 1860-64 var A.J. Marcussen i urmagerlære hos P.C. Winterberg i Storegade. Han beretter om stemningen i byen, hvor alle frygter krigens komme. Både danske og tyske troppers indtog i byen beskrives levende samt festivitassen omkring kong Frederik den syvendes og grevinde Danners besøg i byen i oktober 1863. Marcussen overværer også Laurids Skaus jordfæstelse på Gammel Haderslev Kirkegård maj 1864 overvåget af et kompagni østrigske soldater. Til slut fortælles om byens stolthed dampskibet Haderslev bygget på Wolfgang Petersens Jernstøberi på Naffet og søsat i 1861.

Martinusen, Kaj: Min deltagelse i modstandsbevægelsen i Haderslev 1943-45. En beretning af Kaj Martinusen 40 år efter

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1985, s. 37-62, illustreret

Indledning og noter ved Henrik Fangel. Beretningen er baseret på båndinterview med Kaj

Martinusen (1923-2011), der fortæller om sine oplevelser som modstandsmand i Haderslev. I

1942 får KM ansættelse hos isenkræmmer Skaarenborg på Gravene og flytter til Haderslev fra Svendborg. Han deltager aktivt i jernbanesabotage ved Vojens og Sommersted og fungerer desuden som våben- og sprængstofinstruktør for andre grupper. Han oplever på første hånd tyskernes bombning af Hundevadts magasin i Bispegade 21.9.44. I januar 1945 må KM gå under jorden og kommer først tilbage til Haderslev den 8. maj, hvor han fortsætter arbejdet i modstandsbevægelsen – nu mere åbenlyst. Kaj Martinusen blev senere lærer på Haderslev Realskole, hvor han virkede indtil sin pensionering.

Meyer-Heiselberg, Richard: Haderslev-lægen Peter Meyer

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1984, s. 77-88, illustreret

Med barnebarnet som pennefører får vi beretningen om Haderslevs legendariske læge Peter Meyer (1863-1935). Der gøres rede for hans virke som praktiserende læge, overlæge på byens sygehus og hans politiske engagement i borgerrepræsentationen og efter 1920 Haderslev byråd. Med Peter Meyers optegnelser fra 1919-1920 får vi hans oplevelse af overgangen fra tysk til dansk styre. Sine sidste år tilbragte han sammen med hustruen Helene i deres nybyggede hus på Aastrupvej 25.

Mortensen, Karl: Da skolen begyndte

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1934, s. 7-14, illustreret

Haderslev Katedralskoles første rektor Karl Mortensen (1867-1942) beretter om overgangen til dansk skole i 1920. Der var bygningsmæssige vanskeligheder, hovedbygningen fra 1854 blev betegnet som noget nær en ruin. Et meget uensartet elevmateriale og overgang til dansk skoleordning med fællesundervisning for drenge og piger og samlet skoletid var udfordringer for rektor og lærerkollegium. Der bliver gjort rede for den særlige tyske afviklings-afdeling med 106 elever i 1920.

Nielsen, Betty: Skoleforhold i grænselandet

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1969-72, s. 87-90

Betty Nielsen (født Davidsen) flytter i 1920 med sin familie til Haderslev, hvor faderen havde fået stilling som tingbogfører. Hun var da 10 år gammel, og efter et halvt år på realskolen hos fru Tørsleff starter hun på katedralskolen. Hun mindes skoletiden med stor veneration og priser både kammeratskabet og lærerne. Med korte karakteristikker beskriver hun rektor Karl Mortensen, lektorerne Diemer og Reincke. Lektor Ottosen prises i høje toner for sin musikundervisning.

Norn, Mogens S.: Fra vor skoletid på Haderslev Katedralskole 1936-43

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1982, s. 81-88, illustreret

Mogens Norn (f. 1925) har i anledning af sit 40 års studenterjubilæum fundet sine gamle dagbøger frem, og det er dem vi får et udpluk af her. Først gennemgår han lærerne med korte karakteristikker af bl.a. Valdemar Gamst, Henry W. Karlsson, Willy Buch, Frk. doktor (Hilda Petersen) og Anders Diemer. Glimt fra særlige begivenheder som skolekomedien i 1941 med Peter Seeberg i rollen som far i Leck Fischers ”Jeg vil være en anden”. Norn var, som han skriver, kun billetsælger. Artiklen slutter med oplevelser fra besættelsens første år med alsang på Damhalvøen, koncerter på Harmonien og algang.

Norn, Mogens S.: Første mellem i Haderslev Katedralskole – fra min dagbog for 50 år siden

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1986, s. 63-68, illustreret

Mogens S. Norn (f. 1925) fortæller med udgangspunkt i sine dagbogsoptegnelser fra 1936-37 om sine først år i Haderslev. Barndomshjemmet lå på Hiort Lorenzens Vej 19, hvor faren, overlæge Norn, havde ladet opføre en flot villa med tårn med broren Viggo Norn som arkitekt. Dagbogen beretter mest om et drengeliv uden for skolen med ture i Østerskoven og Vesterskoven og den knapt så lystbetonede danseundervisning på Harmonien. Erindringerne slutter med årsprøven i 1. mellem.

Norn, Mogens S.: Vores 40-års studenterjubilæum

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1983, s. 70-76, illustreret

Årgang 1943 talte 36 studenter, og her 40 år senere er 21 mødt op for at fejre jubilæet. På holdet var også Peter Seeberg, som holder talen for jubilarerne. Norn er ikke tilfreds med katedralskolens nye bygning og kalder den en intetsigende betonklods. Han noterer sig en by i forandring, hvor Slotsgadekvarteret er blevet mondænt og glæder sig over, at den gamle skole i Gåskærgade ligner sig selv.

Nørgaard, Lars Peter: På det tyske gymnasium i Haderslev. Ved Lars N.

Henningsen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1978-79, s. 31-40, illustreret

Forfatteren var født i Nustrup i 1905 og blev i 1918 13 år gammel optaget på Johanneum – det tyske gymnasium i Haderslev. I skoleårene boede han på frøken Friis’ pensionat, Jomfrustien 20. Han beretter om en ensom tid og en by præget af krig og knaphed på alt. Undervisningen foregik i en atmosfære af tvang og trusler, og der var ikke mange lærere, der var noget venligt ved. Skolen lukker som tysk skole den 14. juni 1920, og i oktober møder Lars Nørgaard igen i skolen, men nu på et dansk statsgymnasium.

Ottosen, M: Småerindringer fra de første år

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1936, s. 23-27, illustreret

Jeppe Marius Ottosen (1862-1936) blev som 58-årig en del af det nyansatte lærerkollegium på katedralskolen. Han var først og fremmest kendt som en elsket og fremragende musiklærer. I nogle rørende glimtvise billeder giver han et billede af de udfordringer, lærerne stod over for i 1920.  

Outzen, Nicolai: Kortfattet meddelelse om min virksomhed som købmand og borger til dato, først i Haderslev og senere her i Kolding

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1982, s. 5-14, illustreret

Nicolai Outzen (1851-1920) nedskrev kort før sin død denne levnedsbeskrivelse. Kun 14 år gammel starter han som lærling hos en kolonial- og produktforretning i Haderslev. I 1881 starter han en selvstændig forretning i Storegade 80, hvor han får en blomstrende forretning inden for smør, korn og foderstoffer. I 1898 bliver han udvist af Haderslev, men firmaet føres videre af sønnen Andreas Henrik Outzen. Nicolai Outzen bestred mange tillidsposter både i Haderslev og Kolding, hvortil han rykkede efter udvisningen. 

Petersen, Carsten: Da vi gamle gik i skole

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1940, s. 7-18, illustreret

Carsten Petersen (1871-1943), forfatter og præst i Maugstrup, beretter om, hvordan det var for en sekstenårig dansktalende bondedreng fra Gallehus at komme på latinskolen i Gåskærgade. Det blev for ham en lykkelig og udbytterig tid under de to rektorer Peter Jessen og Adolf Ostendorf.  

Petersen, Aage Thade: Spredte indtryk fra min tyske skoletid i Haderslev

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1952, s. 31-33, illustreret

Aage Thade Petersen (f.1906) var søn af præst ved Haderslev Frimenighed Hans Thade Petersen. Hans skoletid på katedralskolen faldt under første verdenskrig, og han beretter om hård disciplin, men også mange fridage hvad enten de skyldtes mangel på kul, fejring af sejre på slagmarken eller indsamling af blade til hestene ved fronten. Han husker tydeligt, da krigen var slut og det røde flag blev hejst over kasernen. På skolen oprettedes Schülerrat, som til en vis grad blev respekteret. 

Reincke, H: Et lille tilbageblik

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1935, s. 55-59, illustreret

H. Reincke (1867-1950) var lektor på Haderslev Katedralskole fra 1920-1932. Hans fag var tysk, historie og latin. Han beskriver den særlige stemning og samfølelse, der herskede i det meget blandede lærerkollegium, der i 1920 fik til opgave at opbygge et dansk gymnasium. 

Reinmann, Willi: Uddrag af skatteinspektør W. Reinmanns dagbøger. 1. del 1923-28. Ved Olav Christensen og Henrik Fangel

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1981, s. 41-68, illustreret

Willi Reinmann (født 1891) kom fra Thüringen og blev i 1913 ansat ved magistraten i Haderslev. Han beholdt sin stilling efter genforeningen og fik titel af skattesekretær senere skatteinspektør. Lige indtil 1965 førte han hver eneste dag en dagbog på dansk i en lille blokkalender. De kortfattede dagbogsoptegnelser giver en masse værdifulde oplysninger om forholdene i byen og dens borgere i 1920’erne. Vi får indblik i ligningskommissionens arbejde, de politiske forhold og byens økonomi. Den store arbejdsløshed og den katastrofale boligmangel berører han flere gange. I ikke særligt positive vendinger omtales borgmester Thulstrup og kommunaldirektør Melander. Til de daglige notater hører også små bemærkninger om datteren Karen og husassistentens duelighed. Han er en flittig biograf- og teatergænger ligesom mange måltider indtages på byens restauranter. Med Peder Gram som arkitekt byggede Reinmann i 1927 hus på Olaf Ryes Vej 1. Artiklen indledes med en introduktion til de politiske og økonomiske forhold i 1920’ernes Haderslev og afsluttes med et fyldigt noteapparat.

Reinmann, Willi: Uddrag af skatteinspektør W. Reinmanns dagbøger. 2. del 1929-32. Ved Olav Christensen og Henrik Fangel

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1982, s. 31-66, illustreret

Fortsættelse fra årsskriftet 1981 af Willi Reinmanns dagbøger nu dækkende perioden 1929-32. Et gennemgående tema er den økonomiske krise og dens følger for byens borgere. Reinmann giver også udtryk for stor utilfredshed med borgmester Thulstrups indblanding i ligningsarbejdet og kommunaldirektør Melanders overvågning af hans arbejde. Vi får også stort og småt fra livet uden for rådhuset så som den første talefilm i Kino, ture med amtsbanen til Kelstrup Strand og ikke mindst Reinmanns 40-års fødselsdag med fest på Krauses Hotel. Artiklen indledes med en introduktion til de politiske og økonomiske forhold i perioden og afsluttes med et fyldigt noteapparat.

Reinmann, Willi: Uddrag af skatteinspektør W. Reinmanns dagbøger. 3. del 1933-35. Ved Henrik Fangel

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1984, s. 89-128, illustreret

Dagbogsoptegnelserne her er en fortsættelse fra årsskriftet 1981 og 82 nu dækkende perioden

1933-35. Igen får vi et indblik i ligningsarbejdet og Reinmanns samarbejde med borgmester

Thulstrup, som ikke altid forløber gnidningsfrit. Han kommenterer også Hitlers

magtovertagelse og forholdene i Tyskland. Børnelammelsesepidemien med lukkede skoler og overfyldte sygehuse fylder meget i optegnelserne fra 1934. Artiklen indledes med en introduktion til de politiske og økonomiske forhold i 30’ernes Haderslev og afsluttes med et fyldigt noteapparat. 

Roos, Carl: Et maleri af Haderslev og dets mester Anton Edvard Kieldrup

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1943, s. 7-23, illustreret

Anton Edvard Kieldrup (1827-1869) var født i Haderslev og uddannet malersvend, inden han videreuddannede sig på Kunstakademiet i København. Med artiklen følger en farvereproduktion af Billede af Haderslev 1859, et maleri Roos giver en grundig analyse af (s. 21-23). Haderslevpræsten Hans Friedrich Helweg fik det som gave fra menigheden, da han måtte forlade byen i 1864. 

Roos, Carl: Haderslevminder

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1955, s. 9-24, illustreret

Carl Roos (1884-1962) professor ved Københavns Universitet i sprog og litteratur beretter om sin tidlige barndom i købmandsgården Storegade 35 (nu nedrevet). Faderen Nis Andreasen

Roos var vokset op på Bjerningroi i Bjerning sogn og etablerede sig som købmand i 1863. I 1892, da Carl Roos kun er otte år gammel, dør faderen, og han flytter med sin mor til Fredericia. 

Rosenlund, Erik: Fra brakvand til Kinabugten. Erindringsbilleder fra Slotsgrunden og havnen i 1920’erne og 1930’erne

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1985, s. 23-32, illustreret

Erik Rosenlund (f. 1922) beretter om sit gensyn med barndommens gader. I Slotsgade glæder han sig over byfornyelserne og mindes tredivernes Slotsgade, som bygningsmæssigt ikke var noget opløftende syn. Han mindes en havn med masser af aktivitet og anløb af smakker og joller, men også store skibe fra eksotiske egne, men ser nu en havn på aftægt. I Hansborggade var skibsreder Clausen nærmeste nabo og sønnen Carl Christian var hans bedste kammerat. Han slutter med at opridse rederiet Clausens udvikling fra turistsejlads på en lille dansk fjord over kreaturtransport til Tyskland under første verdenskrig til aktiviteter i Østen.

Rudbeck, Frederik: Minder fra Haderslev i 1880’erne. Ved Henrik Fangel

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1991, s. 25-42, illustreret

Frederik Rudbeck (1881-1939) beretter om sine tidlige drengeår i kvarteret omkring Sønderbro med Slotsvandmøllen og Møllepladsen, men også fjernere dele af byen skildres bl.a. skolevejen over torvet til drengeskolen Friedrichsschule i Nørregade 41. Han fortæller om de folk, der boede i husene langs gaderne, og i erindringerne optræder på den måde et stort galleri af byens borgere. I 1889 bliver hans far, der var gæstgiver på Mørcks gæstgiveri på Sønderbro 2, udvist af Nordslesvig, og familien rykker til Schlesien. Frederik Rudbeck flytter som førtidspensionist tilbage til Haderslev i 1927.  Af ukendte årsager bliver han i 1939 arresteret og havner i koncentrationslejren Oranienburg, hvor han dør samme år.

Rühl, Rolf: Haderslev 1922-30 – mellem dansk og tysk

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1990, s. 65-68, illustreret

Rolf Rühl (f.1912) boede sammen med sin bror og mor på Jomfrustien 36 i otte år fra 192230. Moderen var enke og klarede sig ved at udleje tre af lejlighedens fem værelser. Begge brødre gik først et år på Friedrichsschule og derefter på katedralskolen, hvor de blev studenter i 1930. Ved sit 60 års studenterjubilæum mindes han årene i Haderslev, og med små episoder fortæller han om oplevelser med frk. dr. Petersen og lektorerne Diemer og Ottosen.

Sabroe, Axel: Hvorfor jeg stiftede Modersmaalet

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1982, s. 17-30, illustreret

Axel Sabroe (1861-1935) gør her rede for sine bevæggrunde til at stifte avisen Modersmaalet i 1882. Som aktiv deltager i den nationale kamp var det ham magtpåliggende, at avisen var talerør for både tilhængere og modstandere af protestpolitikken.

Schlüter, Poul: Hertugbyen er smukkere end nogensinde. Gensyn med

min barndomsby

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1980, s. 57-59, illustreret

Tidligere statsminister Poul Schlüter (født 1929) beretter i en munter tone om et gensyn med Haderslev i 1979. Han voksede op på Slotsgrunden, hvor forældrene drev en lille engrosforretning. Schlüter blev student i 1948 og beskriver katedralskolens lærerne som festlige personligheder, som eleverne elskede. Barndomsbyen er for ham smukkere end nogensinde.

Schmidt, Johs. A.: Minder fra Haderslev 1920-23

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1987, s. 57-64, illustreret

I 1920 starter Johs. Schmidt (f. 1905) som klassisk sproglig elev på Haderslev Katedralskole. Som tilflytter fra Åbenrå oplever han Haderslev som meget flottere og fornemmere end hjembyen. Skoletiden bliver for ham en lykkelig tid, selvom det var noget af en revolution at skulle gå i skole sammen med piger. Af lærere mindes han med taknemmelighed latinlæreren C.F. Moth og rektor Karl Mortensen, der var de fem klassikeres dansklærer. Et efterskrift fortæller om et kært eje, nemlig en kommenteret udgave af Horats, besørget af ingen mindre end Edvard Lembcke. 

Schrøder, J. A.: Minder fra Haderslev Creditbank

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1985, s. 20-22, illustreret

Forfatterens far Karl Schrøder var bankbud i Haderslev Creditbank fra 1942-71. I disse kortfattede andenhåndsindtryk gives i glimt karakteristik af bankens personale gennem årene. Banken holdt oprindeligt til i Nørregade 31, men blev i 1985 fusioneret med Danske Bank.

Skadhauge, Maren: I 25-aaret for Genforeningen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1945, s. 21-29, illustreret

Maren Skadhauge (f.1906) beretter om sine oplevelser ved afstemningen og genforeningen, hvor hun som pigespejder bl.a. er med til at modtage de franske alpejægere, pyntning af byen og modtagelse af de mange tilrejsende op til den 10. februar 1920. Hun gengiver borgmester Thorvald Møllers velkomsttale til Christian X på Gammelting den 10. juli 1920 og kongens takketale. Årets sidste mærkedag for Maren bliver, da hun første gang møder som mellemskoleelev på Haderslev Katedralskole.

Svensson, Kamma: Dengang skete der noget i den lille by

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1952, s. 28-30, illustreret

Kamma Svensson (1908-1988) flyttede med sin familie til Haderslev i 1920 og blev student fra katedralskolen i 1927. I en munter tone beretter hun bl.a. om de forandringer i mode og frisurer, der også vandt indpas i 20’ernes Haderslev. Kamma Svensson var ansat som bladtegner på Politiken fra 1950-71 og desuden kendt som illustrator af såvel børne- som voksenbøger. 

Tauber, Erich: Brudstykker af en markedsrejse til Hadersleben i april 1821

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1942, s. 32-37

Erich Tauber er i 1821 rektor i Kolding og gengiver her sine oplevelser på en markedsdag i Haderslev. Flest indkøb gør han i Fiirskillings-Boutikken, hvor hver artikel solgtes for fire lybske skilling. Men også de mange udenlandske dyr så som tigeren, hyænen, kamelen og en isbjørn vækker hans interesse. Til slut følger en dramatisk beskrivelse af linedanseren Roats gang på et tov spændt ud mellem domkirkens tårn og gavlen på en høj bygning overfor.

Thomsen, Andreas: En ”latinskoledreng” ser tilbage. Minder fra min skoletid på Haderslev Latinskole fra 1902-1909

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1963, s. 16-24

Tidligere viceskoleinspektør Andreas Thomsens beretter om, hvordan skolelivet formede sig under tysk styre i tiden fra omkring århundredskiftet til op imod 1.verdenskrig. Skolen var en ren drengeskole, og han starter med at redegøre for skolens opbygning med en særlig beskrivelse af den tyske realeksamen ”Befähigung für den einjährig-freiwilligen Dienst”, som de fleste hjem stilede efter at lade deres børn få. Han fortæller om hård disciplin med en militæragtig dressur, hvor der ikke sparedes på lussinger og brug af spanskrør. Undervisningen var præget af lektieterpning og udenadslære og lærere, som nok var fagligt velfunderede, men ikke magtede kunsten at undervise i tilstrækkelig grad, især ikke i de yngste klasser. Andreas Thomsen understreger dog, at de fik lært noget, og det grundigt. Der var et godt kammeratligt forhold mellem eleverne uanset, om de kom fra danske eller tyske hjem.

Tramsen, Andreas Eefsen: Haderslev-minder og uddrag af Flensborgbreve. Ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1961-62, s. 15-24

A.E. Tramsen blev født i 1868 på Torvet 7, hvor faderen drev en bagerforretning. Allerede i 1878 rykkede familien til København, hvor han havde købt et stort bageri på Christianshavn. Det er således minder fra forfatterens første ti leveår, der berettes om her. Han mindes sortimentet i bagerforretningen med fløetutter og trimmelpøls henholdsvis fløderuller og roulader samt de tunge hedeviger med strøsukker. Storvask foregik i gården, hvorefter det på en sluffe blev kørt ned til dammen for at blive skyllet og lagt på bleg. Tramsen blev sat i den danske realskole Vestergade 22. Han husker bedst de kontroverser, de havde med drengene fra latinskolen på vej til og fra skole. 

Uldal, Olaf Lassen: Pedel på Haderslev Katedralskole 1949-80

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1983, s. 65-69, illustreret

Olaf Uldal beretter om 31 gode og lykkelige år som pedel ved katedralskolen. Der lægges især vægt på de første 19 år i Gåskærgade, som bød på mange bygningsmæssige udfordringer. Han mindes de mange traditioner så som skolekomedie på Harmonien og ”stærefri”. Til slut omtales første spadestik og indflytning i den nye skole på Christiansfeldvej 31 i 1968.

Uldal, Olaf Lassen: På Gammelting den 9. april 1940

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1984, s. 129-132, illustreret

Forhenværende pedel på katedralskolen Olaf Uldal beretter om sine oplevelser ved kasernen om morgenen den 9. april. Han ser de først tyske tanks nærme sig og oplever at komme i skudlinjen, men det lykkes ham at komme i dækning bag et af de store træer ud for anlægget på Gammelting. Som hjemsendt soldat med mobiliseringsordre var han telefonisk blevet beordret til kasernen. 

Wassner, Eduard: Købmand Eduard Wassners dagbog fra Haderslev 1854-59. Ved A.B. Keck

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1983, s. 5-26, illustreret

Eduard Wassner (1815-1888) overtog sin fars købmandsforretning i Slotsgade 29 i 1852, og dagbogen omhandler begivenheder og oplevelser i Haderslev frem til 1859. Han beretter om den frygtelige dysenteri, som koster mange dødsfald i Haderslev – også i Wassners familie. Vi hører om de mange nye tiltag i byen så som gasværket, anlæggelse af fortove og indvielse af Assistenskirkegården. Eduard Wassner var oprindelig kunstmaler og havde gået på

Kunstakademiet i København. To brødre Valentin og Bernhard levede som kunstnere i Slesvig og London.

Wassner, Julius: Erindringer. Ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1964, s. 9-27, illustreret

Fyldig indledning af Olav Christensen om Wassner-slægten. Side 16-22 indeholder et uddrag af Eduard Wassners søn Julius Wassners erindringer. Han var født i 1859, og med tyske briller giver han et blik ind i hverdagen hos købmandsfamilien i Slotsgade 29. Stor er glæden, da han med sin mor i hånden ser prøjsiske regimenter rykke ind i Haderslev februar 1864. Senere er det festlighederne i forbindelse med Sedan-dagen 2. september, han mindes med begejstring. Hans beretning slutter med hans egen deltagelse i afstemningen 10. februar 1920, for ham en sorgens dag. S. 22-27 afrunder Olav Christensen artiklen med en omtale af et album med en række af Eduard Wassners tegninger fra Haderslev og omegn. Indsat 8 upaginerede sider med illustrationer.

Zimmermann, Ferdinand: Fra genforeningstiden. Ved Henrik Fangel

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1980, s. 27-56, illustreret

Ferdinand Zimmermann (1878-1969) var den første socialdemokrat i Haderslev Byråd, hvor han sad fra 1918-1934, heraf elleve år som rådmand. Under overskriften ”Lidt byrådshistorie fra Haderslev 1918-22” giver han en socialdemokratisk vinkel på arbejdet i byrådet i den vanskelige overgang fra tysk til dansk bystyre. I sin beretning lægger han vægt på den socialdemokratiske gruppes indsats for at lette vilkårene for menigmand, hvorimod striden mellem dansk og tysk ikke er væsentlig for ham.  Artiklen indledes og afsluttes med fyldige kommentarer af Henrik Fangel samt et omfattende noteapparat.

Opstillet efter udgivelsesår

1934

Lembcke, Edvard: Erindringer af mit liv optegnede for mine børn. Ved

Johannes Chr. Nielsen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1934, s. 15-35, illustreret

Lembcke beretter her om de fjorten år 1850-1864, han virkede som konrektor ved Haderslev latinskole. Han var således med til oprettelsen af en dansk lærd skole i den gamle latinskolebygning i Smedegade, som han betegner som en gammel rønne. Han boede med sin familie i Jørgenslyst, et stateligt stråtækt hus med stor have og lysthus, hvor den kendte fædrelandssang ”Vort Modersmål er dejligt” blev til. Huset lå, hvor nu Aastrupvej 65A ligger. Han slutter af med en herlig beskrivelse af Frederik den syvende og grevinde Danners besøg i 1863, som afsluttes med stort bal på Harmonien, hvor såvel dansk- som tysksindede svang sig i dansen. I 1864 blev Lembcke sammen med hele lærerkollegiet udvist, og han flyttede med sin kone og tre små drenge til København.

Mortensen, Karl: Da skolen begyndte

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1934, s. 7-14, illustreret

Haderslev Katedralskoles første rektor Karl Mortensen (1867-1942) beretter om overgangen til dansk skole i 1920. Der var bygningsmæssige vanskeligheder, hovedbygningen fra 1854 blev betegnet som noget nær en ruin. Et meget uensartet elevmateriale og overgang til dansk skoleordning med fællesundervisning for drenge og piger og samlet skoletid var udfordringer for rektor og lærerkollegium. Der bliver gjort rede for den særlige tyske afviklings-afdeling med 106 elever i 1920.

1935

Callø, P.A.: Hvorfor jeg kom på Haderslev Latinskole og hvorledes jeg kom derfra

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1935, s. 24-32, illustreret

Direktør for Sønderjyllands Kreditforening Poul Anker Callø (1882-1960) fortæller her om de begivenheder i 1902, der førte til hans og Kresten Refslund Thomsens bortvisning fra katedralskolen. De to havde på en udflugt med nogle af deres tyske kammerater nægtet at råbe hurra for Bismarck vor velgører. Callø betoner dog, at nationale modsætninger ikke spillede nogen rolle i hans første år på skolen.

Lembcke, Edvard: Erindringer af mit liv optegnede for mine børn. Ved Johannes Chr. Nielsen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1935, s. 35-47, illustreret

Artiklen rummer ikke mindre end femten karakteristikker af kolleger og andre fra Lembckes omgangskreds. Fyldige omtaler får rektor Thrige, Johannes Fibiger, Frede Boisen, Laurids Skau og Hans Krüger. Omtalerne er meget åbenhjertige, og Lembckes anti- og sympatier træder tydeligt frem.

Reincke, H: Et lille tilbageblik

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1935, s. 55-59, illustreret

H. Reincke (1867-1950) var lektor på Haderslev Katedralskole fra 1920-1932. Hans fag var tysk, historie og latin. Han beskriver den særlige stemning og samfølelse, der herskede i det meget blandede lærerkollegium, der i 1920 fik til opgave at opbygge et dansk gymnasium. 

1936

Ottosen, M: Småerindringer fra de første år

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1936, s. 23-27, illustreret

Jeppe Marius Ottosen (1862-1936) blev som 58-årig en del af det nyansatte lærerkollegium på katedralskolen. Han var først og fremmest kendt som en elsket og fremragende musiklærer. I nogle rørende glimtvise billeder giver han et billede af de udfordringer, lærerne stod over for i 1920. 

1938

Collin, Ionas: Haderslev og haderslevere for 40 år siden

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1938, s. 7-24, illustreret

Portræt af Haderslev i 1890’erne med vægt på Selskabet Harmonien som danskhedens højborg. Collin giver en karakteristik af en lang række af datidens fremtrædende mænd så som P. Skau, Bukshave, Mussmann, Mariesminde, garvermester Blöcher og fysicus Madvig.

Artiklen slutter med omtale af overpræsident Ernst v. Köllers besøg i Haderslev den 9. januar 1899. Ionas Collin (1877-1938) var ultrakonservativ og en ivrig fortaler for Danmark til Dannevirke. 

1939

Amorsen, C.: Haderslevminder. Ved M. Favrholdt

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1939, s. 38-42, illustreret

C. Amorsen, søn af konsul og bankdirektør for Haderslev Bank S. Th. Amorsen (1831-1916) giver her nogle glimt fra de tidlige barndomsår i 1860’erne. Første minde er Frederik den 7.s besøg i 1863. Dernæst berettes om hvordan børn kort efter 1864 delte sig efter sindelag og ikke længere kunne lege sammen. Han bliver elev på den danske realskole ledet af pastor

Johansen. C. Amorsen bliver senere lektor i Ribe, hvor Magnus Favrholdt bliver elev hos ham.  

1940

Petersen, Carsten: Da vi gamle gik i skole

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1940, s. 7-18, illustreret

Carsten Petersen (1871-1943), forfatter og præst i Maugstrup, beretter om, hvordan det var for en sekstenårig dansktalende bondedreng fra Gallehus at komme på latinskolen i

Gåskærgade. Det blev for ham en lykkelig og udbytterig tid under de to rektorer Peter Jessen og Adolf Ostendorf.  

1942

Tauber, Erich: Brudstykker af en markedsrejse til Hadersleben i april 1821

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1942, s. 32-37

Erich Tauber er i 1821 rektor i Kolding og gengiver her sine oplevelser på en markedsdag i Haderslev. Flest indkøb gør han i Fiirskillings-Boutikken, hvor hver artikel solgtes for fire lybske skilling. Men også de mange udenlandske dyr så som tigeren, hyænen, kamelen og en isbjørn vækker hans interesse. Til slut følger en dramatisk beskrivelse af linedanseren Roats gang på et tov spændt ud mellem domkirkens tårn og gavlen på en høj bygning overfor.

1943

Roos, Carl: Et maleri af Haderslev og dets mester Anton Edvard Kieldrup

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1943, side 7-23, illustreret

Anton Edvard Kieldrup (1827-1869) var født i Haderslev og uddannet malersvend, inden han videreuddannede sig på Kunstakademiet i København. Med artiklen følger en farvereproduktion af Billede af Haderslev 1859, et maleri Roos giver en grundig analyse af (s. 21-23). Haderslevpræsten Hans Friedrich Helweg fik det som gave fra menigheden, da han måtte forlade byen i 1864. 

1944

Glahn, Torben: Fra amtmand William Walcker Stockfleths embedstid i Haderslev

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1944, s. 17-26, illustreret

Heri s. 18-21: Nogle barndomserindringer fra Haderslev. Fortalt af fru Mathilde Stibolt, født Stockfleth 

William Stockfleth var amtmand i Haderslev fra 1850-64, og det er hans yngste datter Mathilde født 1852, der beretter om en barndom i amtsgården på Ribe Landevej. Højdepunktet for de to søstre er Frederik den Syvendes besøg i Haderslev i oktober 1863, hvor han og grevinde Danner overnatter på amtsgården. De får lov til at hilse på kongen, og som 91- årig husker hun stadig de ti retter, der blev serveret i den store sal. Februar 1864 er det slut med at være dansk embedsmand, og familien vender tilbage til København.

1945

Glahn, Torben: Uddrag af justitsrådinde Judithe Salicaths erindringer

fra Sønderjylland. Indledning ved landsretssagfører V. Friderichsen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1945, s. 7-20, illustreret

Judithe Salicath (1837-1910) datter af sognepræst I Hoptrup Jørgen Marckmann. Gift 19 år gammel med advokat Carl Salicath fra Haderslev. Hun fortæller først om livet i præstegården i starten af 1850’erne, hvor mange prominente gæster var på besøg bl.a. Laurids Skau og Edvard Lembcke, som hun fortæller levende om. Efter giftermålet i 1846 bliver hun en del af borgerskabet i Haderslev, hvor hendes mand spillede en aktiv rolle som formand for den danske klub. Vi får også hendes beskrivelse af Frederik den syvendes besøg i Haderslev i 1863 med festen på Harmonien, hvor både danskere og tyskere deltog. Familien forlader Haderslev i 1872.

Skadhauge, Maren: I 25-aaret for Genforeningen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1945, s. 21-29, illustreret

Maren Skadhauge (f.1906) beretter om sine oplevelser ved afstemningen og genforeningen, hvor hun som pigespejder bl.a. er med til at modtage de franske alpejægere, pyntning af byen og modtagelse af de mange tilrejsende op til den 10. februar 1920. Hun gengiver borgmester Thorvald Møllers velkomsttale til Christian X på Gammelting den 10. juli 1920 og kongens takketale. Årets sidste mærkedag for Maren bliver, da hun første gang møder som mellemskoleelev på Haderslev Katedralskole.

1952

Petersen, Aage Thade: Spredte indtryk fra min tyske skoletid i Haderslev

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1952, s. 31-33, illustreret

Aage Thade Petersen (f.1906) var søn af præst ved Haderslev Frimenighed Hans Thade Petersen. Hans skoletid på katedralskolen faldt under første verdenskrig, og han beretter om hård disciplin, men også mange fridage hvad enten de skyldtes mangel på kul, fejring af sejre på slagmarken eller indsamling af blade til hestene ved fronten. Han husker tydeligt, da krigen var slut og det røde flag blev hejst over kasernen. På skolen oprettedes Schülerrat, som til en vis grad blev respekteret. 

Svensson, Kamma: Dengang skete der noget i den lille by

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1952, side 28-30, illustreret

Kamma Svensson (1908-1988) flyttede med sin familie til Haderslev i 1920 og blev student fra katedralskolen i 1927. I en munter tone beretter hun bl.a. om de forandringer i mode og frisurer, der også vandt indpas i 20’ernes Haderslev. Kamma Svensson var ansat som bladtegner på Politiken fra 1950-71 og desuden kendt som illustrator af såvel børne- som voksenbøger. 

1953

Hübbe, Christian: Erindringer I. Ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1953, s. 25-44, illustreret

Bankdirektør Christian Hübbe (1868-1945) voksede op på Møllepladsen 1, hvor hans far var bagermester. I huset boede 16-17 mennesker, som ud over familie også talte personale i bageriet og i huset. Der fortælles om en travl hverdag, hvor børnene inddrages i arbejdet, så snart de er gamle nok. Skolegangen starter i Haderslev danske Realskole i Slagtergade, og varede indtil skolen blev lukket i 1881. Skoletiden sluttede på den tyske borgerskole, hvor der herskede hård disciplin i klasserne med 50-60 drenge. 

1954

Hübbe, Christian: Erindringer II. Ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1954 s. 36-60, illustreret

I 2. del af Christian Hübbes erindringer berettes om tiden efter konfirmationen, hvor han starter som landvæsenselev på Hørregaard og siden på Olufskjær i Lunding. I 1886 bliver han mejerielev på det nye andelsmejeri Virkelyst i Aastrup. Senere uddanner han sig på Grüners Handelsakademi i København. Herefter følger ansættelser på kontorer både i Haderslev og Tyskland. I 1901 udnævnes han til direktør for Haderslev Bank.

1955

Hübbe, Christian: Erindringer III. Ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1955 s. 25-42, illustreret

I 3. del af Christian Hübbes erindringer er fokus lagt på familielivet med hustru og en børneflok på fem samt hans virke som bankdirektør for Haderslev Bank. Hans virke som bankdirektør strækker sig fra 1901-1938, og han regnes for fremmedherredømmets betydeligste danske finansmand.

Roos, Carl: Haderslevminder

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1955, s. 9-24, illustreret

Carl Roos (1884-1962) professor ved Københavns Universitet i sprog og litteratur beretter om sin tidlige barndom i købmandsgården Storegade 35 (nu nedrevet). Faderen Nis Andreasen

Roos var vokset op på Bjerningroi i Bjerning sogn og etablerede sig som købmand i 1863. I 1892, da Carl Roos kun er otte år gammel, dør faderen, og han flytter med sin mor til Fredericia.  

1957

Jepsen, Ulrich Anton: Minder fra 1830’erne. Ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1957, s. 5-39, illustreret

Ulrich Anton Jepsens erindringer fra Haderslev i tiden omkring 1830 til omkring 1840 med introduktion og kommentarer ved Olav Christensen. Ulrich Jepsens far var skræddermester og havde værksted og bolig i Slagtergade 54. Beretningen rummer barndomserindringer med et særligt afsnit om skolegang i Gammel Haderslev, hvor undervisningssproget var dansk i modsætning til Vor Frue sogn. Der berettes om det holstenske lansenerregiment som et oplivende moment i byen, og vi får en indgående beskrivelse af krammarkedets livlige handel og alskens underholdning. Ulrich Jepsen, der var født i 1823, forlod byen som udlært skrædder i 1841 og blev siden skræddermester i København. Han døde år 1900.

1960

Marcussen, A. J.: Minder fra Haderslev 1863-64. Ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1960, s. 13-40, illustreret

Fra 1860-64 var A.J. Marcussen i urmagerlære hos P.C. Winterberg i Storegade. Han beretter om stemningen i byen, hvor alle frygter krigens komme. Både danske og tyske troppers indtog i byen beskrives levende samt festivitassen omkring kong Frederik den syvendes og grevinde Danners besøg i byen i oktober 1863. Marcussen overværer også Laurids Skaus jordfæstelse på Gammel Haderslev Kirkegård maj 1864 overvåget af et kompagni østrigske soldater. Til slut fortælles om byens stolthed dampskibet Haderslev bygget på Wolfgang Petersens Jernstøberi på Naffet og søsat i 1861.

1961-62

Tramsen, Andreas Eefsen: Haderslev-minder og uddrag af Flensborgbreve. Ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets årsskrift 1961-62, s. 15-24

A.E. Tramsen blev født i 1868 på Torvet 7, hvor faderen drev en bagerforretning. Allerede i 1878 rykkede familien til København, hvor han havde købt et stort bageri på Christianshavn. Det er således minder fra forfatterens første ti leveår, der berettes om her. Han mindes sortimentet i bagerforretningen med fløetutter og trimmelpøls henholdsvis fløderuller og roulader samt de tunge hedeviger med strøsukker. Storvask foregik i gården, hvorefter det på en sluffe blev kørt ned til dammen for at blive skyllet og lagt på bleg. Tramsen blev sat i den danske realskole Vestergade 22. Han husker bedst de kontroverser, de havde med drengene fra latinskolen på vej til og fra skole. 

1963

Thomsen, Andreas: En ”latinskoledreng” ser tilbage. Minder fra min skoletid på Haderslev Latinskole fra 1902-1909

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1963, s. 16-24

Tidligere viceskoleinspektør Andreas Thomsens beretter om, hvordan skolelivet formede sig under tysk styre i tiden fra omkring århundredskiftet til op imod 1.verdenskrig. Skolen var en ren drengeskole, og han starter med at redegøre for skolens opbygning med en særlig beskrivelse af den tyske realeksamen ”Befähigung für den einjährig-freiwilligen Dienst”, som de fleste hjem stilede efter at lade deres børn få. Han fortæller om hård disciplin med en militæragtig dressur, hvor der ikke sparedes på lussinger og brug af spanskrør. Undervisningen var præget af lektieterpning og udenadslære og lærere, som nok var fagligt velfunderede, men ikke magtede kunsten at undervise i tilstrækkelig grad, især ikke i de yngste klasser. Andreas Thomsen understreger dog, at de fik lært noget, og det grundigt. Der var et godt kammeratligt forhold mellem eleverne uanset, om de kom fra danske eller tyske hjem.

1964

Wassner, Julius: Erindringer. Ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1964, s. 9-27, illustreret

Fyldig indledning af Olav Christensen om Wassner-slægten. Side 16-22 indeholder et uddrag af Eduard Wassners søn Julius Wassners erindringer. Han var født i 1859, og med tyske briller giver han et blik ind i hverdagen hos købmandsfamilien i Slotsgade 29. Stor er glæden, da han med sin mor i hånden ser prøjsiske regimenter rykke ind i Haderslev februar 1864. Senere er det festlighederne i forbindelse med Sedan-dagen 2. september, han mindes med begejstring. Hans beretning slutter med hans egen deltagelse i afstemningen 10. februar 1920, for ham en sorgens dag. S. 22-27 afrunder Olav Christensen artiklen med en omtale af et album med en række af Eduard Wassners tegninger fra Haderslev og omegn. Indsat 8 upaginerede sider med illustrationer.

1965-66

Baumann, Heinrich Johan: Minder fra Haderslev 1853 – 1858. Ved Olav

Christensen

I: Haderslev-Samfundets årsskrift 1965-66, s. 13-40

Forfatteren (født 1839) blev optaget på Haderslev Lærde Skole i 1853 og forlod skolen som student i 1858. Baumann var som mange af skolens elever ikke fra Haderslev, men boede privat først hos konrektor Manicus og til sidst hos købmand Hans Petersen Frey Sønderbro 8. Han fortæller om en fornøjelig og fri skolegang uden korporlige revselser og med et meget ungt lærerkollegium. For ham var Edvard Lembckes timer i græsk og latin en ren fest.

Baumann oplever flytningen til den nye skole i Gåskærgade, hvor klasseværelserne kun var halvt fyldt op, da elevtallet i de enkelte klasser sjældent oversteg et dusin. Uden for skoletiden var der talrige sociale sammenkomster bl.a. adskillige besøg hos familien Boisen i Vilstrup præstegård og hos pastor Marckmann i Hoptrup.

Hundrede års skoleminder

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1965-66, s. 41-71

Skoleminderne dækker perioden 1861 til 1963 og er forfattet af Fr. Gottfriedsen, Henrik Lund, Maren Skadhauge, Gustav Tolderlund-Hansen, Gunnar Hansen, R. Meyer-Heiselberg, Peter Seeberg, Egon Hansen, Anker Lassen, M. Kloch, Ina Steincke og Henrik Fangel.

Nielsen, Betty: Skoleforhold i grænselandet

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1965-66, s. 87-90

Betty Nielsen (født Davidsen) flytter i 1920 med sin familie til Haderslev, hvor faderen havde fået stilling som tingbogfører. Hun var da 10 år gammel, og efter et halvt år på realskolen hos fru Tørsleff starter hun på katedralskolen. Hun mindes skoletiden med stor veneration og priser både kammeratskabet og lærerne. Med korte karakteristikker beskriver hun rektor Karl Mortensen, lektorerne Diemer og Reincke. Lektor Ottosen prises i høje toner for sin musikundervisning.

1967-68

Henningsen, Aage Chr.: Skoleminder og andre minder fra 1. verdenskrig til foråret 1920

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1967-68, s. 29-32

Forfatteren var på det sidste hold, der i 1920 fik en tysk realeksamen ”Einjährige” fra latinskolen. Han beretter om klassehuer, som alle elever bar. Hvert klassetrin havde sin hue, og det var utænkeligt at gå barhovedet på gaden. Aage Henningsen oplever lærerne som loyale over for dansksindede elever, og i frikvartererne blev der talt lige så meget dansk som tysk. Ved feriens start fik alle et månedskort til ”e Kleinbahn” Haderslev-Kjelstrup, som blev flittigt benyttet. Skolepenge blev betalt hvert kvartal, og i den anledning blev et klasseværelse brugt som kassererkontor.  

1969-72

Nielsen, Betty: Skoleforhold i grænselandet

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1969-72, s. 87-90

Betty Nielsen (født Davidsen) flytter i 1920 med sin familie til Haderslev, hvor faderen havde fået stilling som tingbogfører. Hun var da 10 år gammel, og efter et halvt år på realskolen hos fru Tørsleff starter hun på katedralskolen. Hun mindes skoletiden med stor veneration og priser både kammeratskabet og lærerne. Med korte karakteristikker beskriver hun rektor Karl Mortensen, lektorerne Diemer og Reincke. Lektor Ottosen prises i høje toner for sin musikundervisning.

1973-74

Faber, Ellen J.: Erindringer om Harmonien og gamle dage i Haderslev

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1973-74, s. 45-53, illustreret

Ellen Faber (1898-1985) havde sit barndomshjem i Apotekergade 13 lige over for domkirken, hvor hun som datter af bygmester Paul Christiansen voksede op i en søskendeflok på 11. Hun beretter om livet i den store familie og husets indretning med kæmpekøkken, spisekammer på størrelse med en stue og et utal af værelser heraf et til sønnerne og et til døtrene. Foruden pige- og konehjælp var der også ansat en tysk guvernante til at lære børnene tysk, så de var rustet til tysk skolegang. Gennem hele sin barndom gik Ellens vej daglig forbi Harmonien til Fräulein Matzens børnehave i Skolegade og senere til Auguste Viktorias höhere Töchterschule. Hun beretter om byens mange originaler som forfatterinden Thora Hartvig og fru Magaard i Haus Hindenburg på Ribe Landevej.

1975-77

Lauritsen, V.S.: Erindringer. Uddrag ved Olav Christensen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1975-77, s. 5-27, illustreret

Valdemar Sigfrigurd Lauritsen var inspektor på Haderslev Katedralskole fra 1920-1923, hvorefter han blev rektor i Herning og siden i Roskilde. Han beskriver de tre år i Haderslev som de sværeste, men også de rigeste i sit liv som lærer. Med jobbet fulgte forfremmelse til lektor og en embedsbolig på Åbenråvej 12. Man får et klart billede af, hvor stor en opgave, det var, at omdanne en prøjsisk skole med kadaverdisciplin til en mere humanistisk dansk skole. Helt uforberedt var Lauritsen på mødet med de mange elever, som havde mistet deres far i krigen.

Det berørte ham dybt at se den uudslukkelige sorg i elevernes øjne. Især én kollega – Anders Diemer knytter han et særligt venskab til, og han slutter disse erindringer med en lang karakteristik af den noget kontroversielle ven.

1978-79

Nørgaard, Lars Peter: På det tyske gymnasium i Haderslev. Ved Lars N.

Henningsen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1978-79, s. 31-40, illustreret

Forfatteren var født i Nustrup i 1905 og blev i 1918 13 år gammel optaget på Johanneum – det tyske gymnasium i Haderslev. I skoleårene boede han på frøken Friis’ pensionat, Jomfrustien 20. Han beretter om en ensom tid og en by præget af krig og knaphed på alt. Undervisningen foregik i en atmosfære af tvang og trusler, og der var ikke mange lærere, der var noget venligt ved. Skolen lukker som tysk skole den 14. juni 1920, og i oktober møder Lars Nørgaard igen i skolen, men nu på et dansk statsgymnasium.

1980

Zimmermann, Ferdinand: Fra genforeningstiden. Ved Henrik Fangel

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1980, s. 27-56, illustreret

Ferdinand Zimmermann (1878-1969) var den første socialdemokrat i Haderslev Byråd, hvor han sad fra 1918-1934, heraf elleve år som rådmand. Under overskriften ”Lidt byrådshistorie fra Haderslev 1918-22” giver han en socialdemokratisk vinkel på arbejdet i byrådet i den vanskelige overgang fra tysk til dansk bystyre. I sin beretning lægger han vægt på den socialdemokratiske gruppes indsats for at lette vilkårene for menigmand, hvorimod striden mellem dansk og tysk ikke er væsentlig for ham.  Artiklen indledes og afsluttes med fyldige kommentarer af Henrik Fangel samt et omfattende noteapparat.

Schlüter, Poul: Hertugbyen er smukkere end nogensinde. Gensyn med

min barndomsby

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1980, s. 57-59, illustreret

Tidligere statsminister Poul Schlüter (født 1929) beretter i en munter tone om et gensyn med Haderslev i 1979. Han voksede op på Slotsgrunden, hvor forældrene drev en lille engrosforretning. Schlüter blev student i 1948 og beskriver katedralskolens lærerne som festlige personligheder, som eleverne elskede. Barndomsbyen er for ham smukkere end nogensinde.

1981

Jensen, Johannes: Elleve år i Haderslev

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1981, s. 15-40, illustreret

Fhv. overlærer Johannes Jensen (1909-2006) flytter i 1920 elleve år gammel med sin familie til Haderslev, hvor faderen var blevet ansat som stationsforstander for amtsbanerne. Han starter i 1. mellem på katedralskolen og beretter om første skoledag og oplevelser med lærere som Anker Jensen, lektor Ottesen, V. Lauritsen, frk. doktor m.fl. Hjemmet lå i Dalgade 2, hvor familien havde fået en af gadens fine funktionærboliger. Et stort afsnit vies til Johannes Jensens syv års oplevelser som gul spejder. Opholdet i Haderslev slutter med tre år (19281931) som elev på Haderslev Seminarium. Eftertanke er overskriften på sidste afsnit, og her sammenligner han sin egen privilegerede tilværelse med den jævnaldrende Peter J. Møller, hvis erindringer ”Haderslevdreng mellem dansk og tysk” (1978) har gjort et stort indtryk på Johannes Jensen.

Reinmann, Willi: Uddrag af skatteinspektør W. Reinmanns dagbøger. 1. del 1923-28. Ved Olav Christensen og Henrik Fangel

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1981, s. 41-68, illustreret

Willi Reinmann (født 1891) kom fra Thüringen og blev i 1913 ansat ved magistraten i Haderslev. Han beholdt sin stilling efter genforeningen og fik titel af skattesekretær senere skatteinspektør. Lige indtil 1965 førte han hver eneste dag en dagbog på dansk i en lille blokkalender. De kortfattede dagbogsoptegnelser giver en masse værdifulde oplysninger om forholdene i byen og dens borgere i 1920’erne. Vi får indblik i ligningskommissionens arbejde, de politiske forhold og byens økonomi. Den store arbejdsløshed og den katastrofale boligmangel berører han flere gange. I ikke særligt positive vendinger omtales borgmester Thulstrup og kommunaldirektør Melander. Til de daglige notater hører også små bemærkninger om datteren Karen og husassistentens duelighed. Han er en flittig biograf- og teatergænger ligesom mange måltider indtages på byens restauranter. Med Peder Gram som arkitekt byggede Reinmann i 1927 hus på Olaf Ryes Vej 1. Artiklen indledes med en introduktion til de politiske og økonomiske forhold i 1920’ernes Haderslev og afsluttes med et fyldigt noteapparat.

1982

Kalsbøll, Axel: 90 år. I Haderslev i de bevægede dage

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1982, s. 89-92, illustreret

Axel Kalsbøll (f. 1892) virkede som lærer på katedralskolen i ikke mindre end 46 år fra 1921 til 1967. De bevægede dage er tiden mellem våbenstilstandsdagen i november 1918 og afstemningsdagen den 10. februar 1920. Han beskriver den euforiske stemning i byen og de mange forberedelser op til selve afstemningen. Dagen efter afstemningen står Kalsbøll for at arrangere et optog gennem byen med 10.000 deltagere. Optoget slutter på pladsen foran kasernen, hvor professor Paul Verrier holdt en tale oppe fra et vindue i kasernen. Artiklen er et uddrag fra avisen Dannevirke 10.2.70.

Norn, Mogens S.: Fra vor skoletid på Haderslev Katedralskole 1936-43

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1982, s. 81-88, illustreret

Mogens Norn (f. 1925) har i anledning af sit 40 års studenterjubilæum fundet sine gamle dagbøger frem, og det er dem vi får et udpluk af her. Først gennemgår han lærerne med korte karakteristikker af bl.a. Valdemar Gamst, Henry W. Karlsson, Willy Buch, Frk. doktor (Hilda Petersen) og Anders Diemer. Glimt fra særlige begivenheder som skolekomedien i 1941 med Peter Seeberg i rollen som far i Leck Fischers ”Jeg vil være en anden”. Norn var, som han skriver, kun billetsælger. Artiklen slutter med oplevelser fra besættelsens første år med alsang på Damhalvøen, koncerter på Harmonien og algang.

Outzen, Nicolai: Kortfattet meddelelse om min virksomhed som købmand og borger til dato, først i Haderslev og senere her i Kolding

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1982, s. 5-14, illustreret

Nicolai Outzen (1851-1920) nedskrev kort før sin død denne levnedsbeskrivelse. Kun 14 år gammel starter han som lærling hos en kolonial- og produktforretning i Haderslev. I 1881 starter han en selvstændig forretning i Storegade 80, hvor han får en blomstrende forretning inden for smør, korn og foderstoffer. I 1898 bliver han udvist af Haderslev, men firmaet føres videre af sønnen Andreas Henrik Outzen. Nicolai Outzen bestred mange tillidsposter både i Haderslev og Kolding, hvortil han rykkede efter udvisningen. 

Reinmann, Willi: Uddrag af skatteinspektør W. Reinmanns dagbøger. 2. del 1929-32. Ved Olav Christensen og Henrik Fangel

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1982, s. 31-66, illustreret

Fortsættelse fra årsskriftet 1981 af Willi Reinmanns dagbøger nu dækkende perioden 1929-32. Et gennemgående tema er den økonomiske krise og dens følger for byens borgere. Reinmann giver også udtryk for stor utilfredshed med borgmester Thulstrups indblanding i ligningsarbejdet og kommunaldirektør Melanders overvågning af hans arbejde. Vi får også stort og småt fra livet uden for rådhuset så som den første talefilm i Kino, ture med amtsbanen til Kelstrup Strand og ikke mindst Reinmanns 40-års fødselsdag med fest på Krauses Hotel. Artiklen indledes med en introduktion til de politiske og økonomiske forhold i perioden og afsluttes med et fyldigt noteapparat.

Sabroe, Axel: Hvorfor jeg stiftede Modersmaalet

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1982, s. 17-30, illustreret

Axel Sabroe (1861-1935) gør her rede for sine bevæggrunde til at stifte avisen Modersmaalet i 1882. Som aktiv deltager i den nationale kamp var det ham magtpåliggende, at avisen var talerør for både tilhængere og modstandere af protestpolitikken.

1983

Hansen, Helga: Minder fra Bohnfeldts Pensionat i Haderslev 1914-1920

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1983, s. 39-48, illustreret

Pensionatet lå i Slagtergade 5 og var blevet bygget i 1898 af Frederik Bohnfeldt – forfatterens bedstefar. Her boede Helga Hansen (f. i 1911) med sin mor og bror under Første Verdenskrig, mens faderen var indkaldt som tysk soldat. Det var en meget dansksindet familie, hvor Den blå sangbog og Højskolesangbogen altid lå fremme. Helga mindes Kindergarten i Skolegade og Victoria Schule i Laurids Skausgade. Hun erindrer med glæde ferieophold i Danmark, som der blev givet tilladelse til for børn fra danske hjem. Artiklen slutter med omtale af Hanne Jenssen – særdeles aktiv i det nationale og sociale arbejde under fremmedherredømmet. Hanne Jenssen boede sammen med sin veninde Cecilie Lund i Villa

Vesta, Sdr. Ottinggade 17, hvor Helga ofte var på besøg i det smukke vestslesvigske hjem.

Norn, Mogens S.: Vores 40-års studenterjubilæum

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1983, s. 70-76, illustreret

Årgang 1943 talte 36 studenter, og her 40 år senere er 21 mødt op for at fejre jubilæet. På holdet var også Peter Seeberg, som holder talen for jubilarerne. Norn er ikke tilfreds med katedralskolens nye bygning og kalder den en intetsigende betonklods. Han noterer sig en by i forandring, hvor Slotsgadekvarteret er blevet mondænt og glæder sig over, at den gamle skole i Gåskærgade ligner sig selv.

Uldal, Olaf Lassen: Pedel på Haderslev Katedralskole 1949-80

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1983, s. 65-69, illustreret

Olaf Uldal beretter om 31 gode og lykkelige år som pedel ved katedralskolen. Der lægges især vægt på de første 19 år i Gåskærgade, som bød på mange bygningsmæssige udfordringer. Han mindes de mange traditioner så som skolekomedie på Harmonien og ”stærefri”. Til slut omtales første spadestik og indflytning i den nye skole på Christiansfeldvej 31 i 1968.

Wassner, Eduard: Købmand Eduard Wassners dagbog fra Haderslev 1854-59. Ved A.B. Keck

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1983, s. 5-26, illustreret

Eduard Wassner (1815-1888) overtog sin fars købmandsforretning i Slotsgade 29 i 1852, og dagbogen omhandler begivenheder og oplevelser i Haderslev frem til 1859. Han beretter om den frygtelige dysenteri, som koster mange dødsfald i Haderslev – også i Wassners familie. Vi hører om de mange nye tiltag i byen så som gasværket, anlæggelse af fortove og indvielse af Assistenskirkegården. Eduard Wassner var oprindelig kunstmaler og havde gået på

Kunstakademiet i København. To brødre Valentin og Bernhard levede som kunstnere i Slesvig og London.

1984

Bach, Niels Petersen: Elev på Haderslev Lærerseminarium 1887-90.

Ved A.B. Keck

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1984, s. 55-76, illustreret

Niels Petersen Bach (1868-1959) tog som dansksindet sønderjyde en tysk læreruddannelse på seminariet i Haderslev. Han indleder med at give en karakteristik af de syv lærere, der var tilknyttet seminariet med seminariedirektør Adolf Castens i spidsen. Vi får også et indblik i livet uden for murene med drikkegilder og sammenkomster med kortspil, tobaksrygning og overfladisk snak – aldrig drøftedes nationalitetskampen. Bach deltager i et møde på seminariet, hvor sprogforordningen 1888 bliver bekendtgjort. Han beskriver hvilket chok, det var for ham, at al undervisning nu – med undtagelse af fire religionstimer – skulle foregå på tysk.

Meyer-Heiselberg, Richard: Haderslev-lægen Peter Meyer

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1984, s. 77-88, illustreret

Med barnebarnet som pennefører får vi beretningen om Haderslevs legendariske læge Peter Meyer (1863-1935). Der gøres rede for hans virke som praktiserende læge, overlæge på byens sygehus og hans politiske engagement i borgerrepræsentationen og efter 1920 Haderslev byråd. Med Peter Meyers optegnelser fra 1919-1920 får vi hans oplevelse af overgangen fra tysk til dansk styre. Sine sidste år tilbragte han sammen med hustruen Helene i deres nybyggede hus på Aastrupvej 25.

Reinmann, Willi: Uddrag af skatteinspektør W. Reinmanns dagbøger. 3. del 1933-35. Ved Henrik Fangel

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1984, s. 89-128, illustreret

Dagbogsoptegnelserne her er en fortsættelse fra årsskriftet 1981 og 82 nu dækkende perioden

1933-35. Igen får vi et indblik i ligningsarbejdet og Reinmanns samarbejde med borgmester

Thulstrup, som ikke altid forløber gnidningsfrit. Han kommenterer også Hitlers

magtovertagelse og forholdene i Tyskland. Børnelammelsesepidemien med lukkede skoler og overfyldte sygehuse fylder meget i optegnelserne fra 1934. Artiklen indledes med en introduktion til de politiske og økonomiske forhold i 30’ernes Haderslev og afsluttes med et fyldigt noteapparat. 

Uldal, Olaf Lassen: På Gammelting den 9. april 1940

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1984, s. 129-132, illustreret

Forhenværende pedel på katedralskolen Olaf Uldal beretter om sine oplevelser ved kasernen om morgenen den 9. april. Han ser de først tyske tanks nærme sig og oplever at komme i skudlinjen, men det lykkes ham at komme i dækning bag et af de store træer ud for anlægget på Gammelting. Som hjemsendt soldat med mobiliseringsordre var han telefonisk blevet beordret til kasernen. 

1985

Kjær, Peter: På Gammelting den 9. april 1940

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1985, s. 33-36, illustreret

Peter Kjær (f. 1892) var fra sin lejlighed på Gammelting øjenvidne til begivenhederne ved kasernen tidligt om morgenen den 9. april 1940. Fra sit spionspejl ser han tyske tanks åbne ild mod kasernen, og inden da har han hørt fra en højttalervogn: ”Der er almindelig mobilisering. Alle civilpersoner skal straks forlade gaden.” Han når også at se sagfører Vogelgesang hænge et naziflag ud fra sit kontorvindue på 1.sal, men også at det hurtigt forsvinder igen.

Martinusen, Kaj: Min deltagelse i modstandsbevægelsen i Haderslev 1943-45. En beretning af Kaj Martinusen 40 år efter

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1985, s. 37-62, illustreret

Indledning og noter ved Henrik Fangel. Beretningen er baseret på båndinterview med Kaj

Martinusen (1923-2011), der fortæller om sine oplevelser som modstandsmand i Haderslev. I

1942 får KM ansættelse hos isenkræmmer Skaarenborg på Gravene og flytter til Haderslev fra Svendborg. Han deltager aktivt i jernbanesabotage ved Vojens og Sommersted og fungerer desuden som våben- og sprængstofinstruktør for andre grupper. Han oplever på første hånd tyskernes bombning af Hundevadts magasin i Bispegade 21.9.44. I januar 1945 må KM gå under jorden og kommer først tilbage til Haderslev den 8. maj, hvor han fortsætter arbejdet i modstandsbevægelsen – nu mere åbenlyst. Kaj Martinusen blev senere lærer på Haderslev Realskole, hvor han virkede indtil sin pensionering.

Rosenlund, Erik: Fra brakvand til Kinabugten. Erindringsbilleder fra Slotsgrunden og havnen i 1920’erne og 1930’erne

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1985, s. 23-32, illustreret

Erik Rosenlund (f. 1922) beretter om sit gensyn med barndommens gader. I Slotsgade glæder han sig over byfornyelserne og mindes tredivernes Slotsgade, som bygningsmæssigt ikke var noget opløftende syn. Han mindes en havn med masser af aktivitet og anløb af smakker og joller, men også store skibe fra eksotiske egne, men ser nu en havn på aftægt. I Hansborggade var skibsreder Clausen nærmeste nabo og sønnen Carl Christian var hans bedste kammerat. Han slutter med at opridse rederiet Clausens udvikling fra turistsejlads på en lille dansk fjord over kreaturtransport til Tyskland under første verdenskrig til aktiviteter i Østen.

Schrøder, J. A.: Minder fra Haderslev Creditbank

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1985, s. 20-22, illustreret

Forfatterens far Karl Schrøder var bankbud i Haderslev Creditbank fra 1942-71. I disse kortfattede andenhåndsindtryk gives i glimt karakteristik af bankens personale gennem årene. Banken holdt oprindeligt til i Nørregade 31, men blev i 1985 fusioneret med Danske Bank.

1986

Christensen, Olav: Erindringer fra barndom og ungdom

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1986, s. 21-42, illustreret

Tidligere socialinspektør Olav Christensen (1910-1986) beretter om livet som enebarn i en nøjsom arbejderfamilie fra 1910 til slut 30’erne. Hans fødehjem var Ryes Mølle, men familien flyttede en del gange, indtil de endte i Gåskærgade 15, hvor Olav også boede indtil sit giftermål i 1936. OC fortæller om oplevelser fra både tysk og dansk skolegang, hvor han især med glæde mindes sin dansklærer Johannes Reiff. Skolegangen afsluttes med realeksamen fra katedralskolen i 1927. Fra mellemskoletiden husker han især tre lærere med stor veneration nemlig klasselæreren frk. doktor (Hilda Petersen) og hans to historielærere Frederik Ascanius Knud Olrik. Erindringerne afsluttes med, at Olav Christensen bliver antaget som elev i folkeregistret ved Haderslev Kommune.

Norn, Mogens S.: Første mellem i Haderslev Katedralskole – fra min dagbog for 50 år siden

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1986, s. 63-68, illustreret

Mogens S. Norn (f. 1925) fortæller med udgangspunkt i sine dagbogsoptegnelser fra 1936-37 om sine først år i Haderslev. Barndomshjemmet lå på Hiort Lorenzens Vej 19, hvor faren, overlæge Norn, havde ladet opføre en flot villa med tårn med broren Viggo Norn som arkitekt. Dagbogen beretter mest om et drengeliv uden for skolen med ture i Østerskoven og Vesterskoven og den knap så lystbetonede danseundervisning på Harmonien. Erindringerne slutter med årsprøven i 1. mellem.

1987

Iversen, Axel: Erindringer fra min drengetid i Haderslev 1917-1926

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1987, s. 25-46, illustreret

Axel Iversen (f. 1912) vokser op i Bispegade 8, hvor moderen har slået sig ned som damefrisør. Der gives et fantastisk billede af livet i Haderslev, der beskrives som en grå, lidt trist og forsømt by, en naturlig følge af den lange krigstid. Vi bliver taget med på indkøb hos byens førende købmand J.P. Ørum på hjørnet af Gåskærgade og Nørregade og kigger også indenfor i damehatteforretningen MODES i Storegade. Vi får en herlig beskrivelse af skøjteløb på dammen, hvor man om søndagen kan opleve levende musik fra et lille orkester stående ude på isen. Om sommeren ture med æ Kleinbahn til Victoriabad, hvor forfatteren er så heldig et par gange at sidde i amtsbanernes flotte salonvogn, som skulle føre driftsbestyrer Dehlholm med familie standsmæssigt til Kelstrup. Axel Iversen starter i Friedrichschule i 1919 og slutter med realeksamen fra katedralskolen 1919.

Schmidt, Johs. A.: Minder fra Haderslev 1920-23

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1987, s. 57-64, illustreret

I 1920 starter Johs. Schmidt (f. 1905) som klassisk sproglig elev på Haderslev Katedralskole. Som tilflytter fra Åbenrå oplever han Haderslev som meget flottere og fornemmere end hjembyen. Skoletiden bliver for ham en lykkelig tid, selvom det var noget af en revolution at skulle gå i skole sammen med piger. Af lærere mindes han med taknemmelighed latinlæreren C.F. Moth og rektor Karl Mortensen, der var de fem klassikeres dansklærer. Et efterskrift fortæller om et kært eje, nemlig en kommenteret udgave af Horats, besørget af ingen mindre end Edvard Lembcke. 

1988

Langkilde, Nina: Seminarieelev i Haderslev 1938-40

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1988, s. 39-52, illustreret

Nina Langkilde flyttede i 1938 til Haderslev for at gå på seminariet. Hun fortæller om sine indtryk fra Haderslev i tiden op til besættelsen den 9. april 1940. Det første halvandet år er hun fuldtidspensionær hos familien Svensson i Villa Bakkely Åstrupvej 41, derefter bor hun til leje hos en tysksindet familie på Marielystvej. Om morgen den 9. april oplever hun vejens tysk- og dansksindede beboeres forskelligartede reaktion på tyskernes ankomst til byen. 

1989

Henriksen, Dagmar: Søster Dagmar fortæller

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1989, s. 27-34, illustreret

Søster Dagmar (1911-2008) blev i 1939 ansat som Haderslevs første sundhedsplejerske og sluttede efter 40 sit arbejde i 1979.  Beretningen fokuserer især på de første år af hendes

virke, hvor vi i glimt får et billede af levevilkår for især svagtstillede familier i 1940’ernes Haderslev. Gennem rørende beretninger fra søster Dagmars hjemmebesøg får man en klar fornemmelse, hvor stor betydning hendes virke har haft for mangen en nybagt mor og hendes familie.

1990

Hansen, August: Oplevelser og indtryk under min skolevirksomhed i

Haderslev. Ved Henrik Fangel

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1990, s. 25-50, illustreret

Indledningen ved Henrik Fangel giver et overblik over det kommunale skolevæsen i Haderslev ved genforeningen. August Hansen (1870-1951) blev i 1920 ansat som overlærer ved Hertug Hans Skolen, men tillige med den opgave at stå i spidsen for omstillingen fra tysk til dansk skole. Vi kommer ind i maskinrummet og får et indtryk af, hvilken kæmpe opgave, det var at tilpasse skolevæsenet til dansk lovgivning og dansk tradition. August Hansen gik på pension i 1935, men blev boende i Haderslev til sin død i 1951.

Rühl, Rolf: Haderslev 1922-30 – mellem dansk og tysk

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1990, s. 65-68, illustreret

Rolf Rühl (f.1912) boede sammen med sin bror og mor på Jomfrustien 36 i otte år fra 192230. Moderen var enke og klarede sig ved at udleje tre af lejlighedens fem værelser. Begge brødre gik først et år på Friedrichsschule og derefter på katedralskolen, hvor de blev studenter i 1930. Ved sit 60 års studenterjubilæum mindes han årene i Haderslev, og med små episoder fortæller han om oplevelser med frk. dr. Petersen og lektorerne Diemer og Ottosen. 

1991

Diemer, Arne: Erindringer fra min barndom

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1991, s. 67-72, illustreret

Arne Diemer (1910-2014) var søn af lektor på Haderslev Katedralskole Anders Diemer (18781946). Familien flyttede med en børneflok på otte fra Stockholm til Haderslev i 1920, hvor deres hjem blev Åbenråvej 49. Vi får et indtryk af husets indretning, den store have og omgivelserne omkring Åbenråvej. Arne Diemer starter i 4. klasse på katedralskolen og slutter med realeksamen i 1927. Han mindes lærerne og blandt dem frk. doktor Hilda Petersen og hendes demonstration af trådløs telegrafi. Arne Diemer døde 103 år gammel i 2014 efter et liv som havebrugskonsulent og frugtavler i Ore ved Stubbekøbing.

Rudbeck, Frederik: Minder fra Haderslev i 1880’erne. Ved Henrik Fangel

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1991, s. 25-42, illustreret

Frederik Rudbeck (1881-1939) beretter om sine tidlige drengeår i kvarteret omkring Sønderbro med Slotsvandmøllen og Møllepladsen, men også fjernere dele af byen skildres bl.a. skolevejen over torvet til drengeskolen Friedrichsschule i Nørregade 41. Han fortæller om de folk, der boede i husene langs gaderne, og i erindringerne optræder på den måde et stort galleri af byens borgere. I 1889 bliver hans far, der var gæstgiver på Mørcks gæstgiveri på Sønderbro 2, udvist af Nordslesvig, og familien rykker til Schlesien. Frederik Rudbeck flytter som førtidspensionist tilbage til Haderslev i 1927.  Af ukendte årsager bliver han i 1939 arresteret og havner i koncentrationslejren Oranienburg, hvor han dør samme år.

1992

Bendix, Carl: Erindringer 1862-1915. Ved Lars N. Henningsen

I: Haderslev-Samfundets Årsskrift 1992, s. 41-52, illustreret

Carl Bendix (1835-1921) slog sig ned som lysestøber i Haderslev 1862 og via hans dagbog får vi et interessant indblik i hans liv og virke i perioden fra 1862 til første verdenskrig. Han indrettede lysestøberi i svigerforældrenes ejendom Gåskærgade 2, men da brug af gas og petroleum vandt mere og mere indpas, blev det efterhånden en urentabel forretning. Han får da det slidsomme hverv som avisredaktør af først Haderslev Avis og siden af Haderslev Dagblad. Privat oplever ægteparret at miste tre af deres fire sønner, og da dagbogen slutter, er den eneste tilbageblevne søn indkaldt og ved fronten i Rusland. Glædelige begivenheder som parrets sølvbryllup og guldbryllup indgår også i beretningen, hvor Carl Bendix gør meget ud af at beskrive gaverne, de modtog.